Krigen i Bosnien begyndte den 6. april 1992, efter Bosnien havde erklæret sin selvstændighed fra et Jugoslavien i opløsning. Krigen varede over tre et halvt år og kostede over 100.000 menneskeliv. Massakrer, voldtægter, tvangsfordrivelser, koncentrationslejre og tortur blev under krigen en del af hverdagen for den bosniske befolkning. De omfattende overgreb er grunden til, at krigen i dag står som den værste konflikt på europæisk jord siden 2. Verdenskrig.
Definition af folkedrab:
Efter de nazistiske forbrydelser vedtog FN i 1948 en folkedrabskonvention, hvori begrebet folkedrab blev defineret juridisk. I konventionen forstås folkedrab som handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe. Formålet med konventionen var at forhindre fremtidige folkedrab, men historien har desværre siden vist, at Holocaust ikke skulle blive det sidste folkedrab i det 20. århundrede.
Før folkedrabet
2. Verdenskrig udviklede sig i Jugoslavien til en borgerkrig imellem den serbiske tjetnikbevægelse, det kroatiske ustasjastyre og de kommunistiske partisaner. Krigens sejrherrer blev de kommunistiske partisaner og deres leder Josep Broz Tito, som efter krigen blev Jugoslaviens leder. Tito skabte og udviklede Jugoslavien og holdt landet samlet i 30 år. Men i årene efter Titos død var de økonomiske og sociale forskelle imellem Jugoslaviens republikker så store, at de nationalistiske spændinger tog til og vanskeliggjorde at leve side om side.
Det er gratis at oprette en konto