Folkedrabet i Rwanda: årsager, forløb og FN's rolle

Folkemord er når man går efter at slå en folkegruppe ihjel til hensigt for tilintetgøre denne folkegruppe. De fire følgende nationale, etniske , racemæssige og religiøse grupper.

Udover det mener FN også at der kan være tale om folkedrab, selvom gruppen ikke direkte udsættes for mord. Det kan for eksempel være ved at gøre en gruppes livsbetingelser så svære, at det bliver umuligt for gruppens medlemmer at overleve.

Hvordan kan man undgå folkemord?

I 1998 bad Bill Clinton, præsidenten af USA, Barbara Harff til at udpege nogle faktorer man burde holde øje med hvis man gerne ville stoppe et folkemord.

Risikoen er større hvis det det er en diktator

Folkemord bliver ofte gjort af en elite som kan være en del af en etnisk minoritet

Hvis landet handler med andre lande vil risikoen væsentligt gå ned

Risikoen er højere hvis der har været folkemord før eller der er politisk uro

Ifølge Barbara vil disse faktor tilsammen lede til folkemord. Så ved at holde øje med lande der passer ind i disse faktor og jo flere af disse faktor jo mere skal vi være klar til at gå ind og stoppe et folkemord.

Starten på folkedrabet

Den oprindelige befolkning i Rwanda var twa-folk, men der var ikke særlig mange af dem og i dag udgør twa-folket kun omkring 2% af befolkningen i Rwanda. I det 8. og 9. århundrede begyndte hutuerne invaderede at til Rwanda. Hutuerne levede fredeligt sammen og fik føde ved dyrke jorden Så i det det 14. århundrede begyndte tutsierne at indvandrer. Tutsierne var krigere og kvægfolk og fik derfor hurtigt erobret stort set hele landet og derved dannet et slags samfund hvor de var øverst og Hutuerne i bunden. Dette ændrede sig ikke og da tyskerne kom til Rwanda under den tyske kolonialisme, de bestemte at tutsierne skulle styre landet da de var høje og lyse i huden og på den måde mindede mere om europæerne end hutuerne gjorde. Efter 1. verdenskrig blev landet så tildelt Belgien i stedet og de indførte fransk som det officielle sprog. Men de beholdte stadig tutsierne som de styrende folk. Det var først i 1959 at hutuerne begyndte at gøre oprør. De ville have indført demokrati, og de mente at landet skulle blive overdraget til dem som var der først - altså hutuerne. Der startede rygter om at tutsierne havde slået en hutu-aktivist ihjel og inden at Belgien kunne nå at sætte et valg i gang og dermed starte det demokrati hutuerne ønskede, var massakrerne allerede godt i gang.