Der var en del grunde til, at folkedrabet i Rwanda blev en realitet. Man kan faktisk sige at europæernes ankomst til landet 1884 begyndte at skabe de første uroligheder i landet. Rwanda var på det tidspunkt inddelt i tre forskellige folkefærd. Hutuer (84% af befolkningen), tutsier(15% af befolkningen), og twa-folket (1% af befolkningen). Der var klart flest af de førstnævnte, men europæerne mente at tutsier var det overlegne folkefærd, fordi at man mente at de var slankere, og højere end de andre to befolkningsgrupper, selvom der ikke rigtig var noget belæg for dette, da det næsten er umuligt at kende forskel på dem, kun ved hjælp af øjesyn og det er også tvivlsomt, at der er var nogen stor genetisk forskel.
I 1933 besluttede Belgien, (som på det var kolonimagten i Rwanda efter Tyskland havde overgivet det til Belgien, da Tyskland tabte 1. verdenskrig) at give de forskellige befolkningsgrupper identitetskort. Man målte øjneformen, højden og længden på næsen. Dem der var høje måtte ifølge belgierne være tutsier, mens dem der var lavere og brede måtte være hutuer. Der var også tvivl om mange af de forskellige mennesker, da der havde været krydsninger mellem de to befolkningsgrupper. De måtte selv bestemme deres identitet. Da belgierne mente at tutsierne ikke kun var de mest overlegne rent fysisk, men også mentalt, fik de, de fleste højere statusser i landet, og i og med det skete, skete der jo også at når man bliver ved med at fortælle en befolkningsgruppe at de er så meget bedre, end alle andre der levede i deres land, så begynder de at tro på det.
Det er gratis at oprette en konto