Det er anden uge i august, første dag i skolen efter sommerferien. Klassen er 7.a, læreren hedder Eskildsen og Pierre Anthon gå ud af skolen.
Tirsdag morgen, otte dage inde i det nye skoleår, tager Jan-Johan initiativ til et møde på boldbanen efter skole. Han siger at der skal gøres noget, de må få Pierre Anthon ned fra blommetræet, fordi der i hvert fald ikke er noget ved at sidde dér og kaste med umodne blommer. De ved at Pierre Anthon har ret, men de kan ikke gøre noget ved det, fordi de voksne så vil forsøge at overtale dem til at der faktisk ér noget ved noget.
Der smides sten efter Pierre Anthon, men han giver sig ikke: ”Hvorfor lader alle så som om alt det der ikke er vigtigt, er meget vigtigt, mens de samtidigt har uendelig travlt med at lade som om det virkelig vigtige, ikke er vigtigt overhovedet?”
De får Pierre Anthon væltet ned af træet, og næste morgen hører de ikke noget, så de mener at de har vundet. To dage senere er han dog tilbage.
Der bliver igen kaldt sammen på fodboldbanen, men der er ingen gode forslag, men masser af dårlige. Sofie træder frem og siger at de bliver nødt til at bevise for Pierre Anthon at der ér noget der betyder noget, og nu ved alle hvad de skal gøre. Det går de i gang med den næste dag.
Det er gratis at oprette en konto