Undersøgende læsning: 1. Jeg synes det er meget normalt, måske en lille smule gammeldags, men jeg kunne godt lide sproget, da det ikke indeholdte “fuck” i hver anden sætning.
2. Teksten er okay realistisk, men der er også steder hvor den er lidt urealistisk. F.eks. der hvor de graver kisten op, og der ikke rigtig sker noget ved det, der er blevet trampet på graven alligevel er der ikke tjekket efter, om der skulle være noget nedenunder stenene og jorden. Der er også der hvor de blev afsløret, lå lille Emil i kisten, alligevel blev de ikke anholdt, de fik ikke engang problemer med det. Skolen beskrives som en almindelig kedelig skole, en der ikke er den mest vedligeholdet skole, men en standard skole. Tæring er en næsten fin by, med sprøde, gulkalkede murermester kasser og røde parcelhuse med haver hele vejen rundt og nye gråbrune rækkehuse med haver foran. Der var børnene fra parcel og rækkehusene, og så var der dem i lejlighederne og i de hvide villaer man ikke legede med. Der var også nogle gamle bindingsværkshuse, og gårde hvor der ikke længere var landbrug. 3. At der ikke er nogen der gør noget ved Pierre Anthon. At lærer og forældre ikke lagde mærke til noget, især det med at Oscarlille og hans bur ikke er der længere? Sådan noget bliver jo ikke væk. At der ikke var nogen der havde set dem på kirkegården, og at der ikke var nogen der tjekkede efter spor eller andet. At børnene ikke blev anholdt efter JanJohan sladrede, efter som der jo var en kiste med et barn i. 4. Jeg tror det er den psykologiske realisme eller bare realisme. Jeg tror det er psykologiske realisme fordi det er meget psykiske ting der foregår. Det Pierre Anthon siger f.eks. det går lige i tankerne. 5. Start: Side 119 Midten: Side 20 81 Slut: Side 82 116 6. Bogens fortæller er Agnes, som er en jegfortæller. Hun er en af børnene der er med til, at skabe dyngen af betydning.
Det er gratis at oprette en konto