Det er en jeg fortæller der fortæller. De bor i en by der hedder Tæring. Det er den 2 uge i august, og det er første skoledag på Tæring skole. Alle har sat sig ned og læren er kommet ind i klasse værelset, men Pierre Anthon rejser sig op fra sin plads, og siger alt er lige meget, og forlader klasseværelset. Han går ud af skolen og sætter sig op i et blommetræ og kaster med blommer i tilfældige veje. De andre spørger hvorfor han glor ud i luften men han svarer” Han glor ikke ud i luften, jeg øver mig i at lave ingenting.”
Børnene tænker over de Pierre siger, og kigger på deres skole. En stor grå firkant i to etager.
De taler om Pierre og siger han kommer ned til vinter, når alle blommerne er væk fra træerne, men der var stadig mange måneder til vinter, men så mener pigerne at de skal banke han ned fra træet, men drengene mener ikke det er det rigtige at gøre.
De samler en masse sten nede fra en å i en avisvogn og kører op til Pierre i blommetræet, og så kaster Store Hans en sten op i mod ham, men han rammer i blomme så det er ud over det hele. Alle børnene begynder og stå og råbe af ham og sige hans far er med otteogtres, og begynder og kaste mange sten efter ham. En af stenene rammer Pierre og han falder ned fra træet, og børnene går hjem. Og den næste dag er han ikke deroppe i blommetræet, så der tager det som om de har vundet, men den næste dag igen er han der oppe med et par plastre på sig.
Det er gratis at oprette en konto