I min klasse har vi lige læst din bog ”Intet” og den fascinerer mig meget.
Først da jeg åbnede bogen og begyndte at læse gik der ikke længe før jeg kedede mig utroligt meget. Faktisk var den eneste grund til at jeg læste videre at hvis ikke jeg gjorde det, ville jeg få problemer med min dansklærerinde. Men efter jeg havde læst de første par kapitler blev jeg underligt nok fanget af den mærkværdige stemning i bogen. Min interesse faldt dog igen lidt efter, da de begyndte at snakke om Pierre Anthon, og at han skulle ned fra det der træ.
Dog blev min interesse vakt igen.
Da de begyndte på den ”leg” med at finde betydningen syntes jeg det virkede absurd og tåbeligt, men lidt efter lidt blev man indfanget af den groteske stemning omkring ritualet. Et par grønne sandaler kan man undvære, et par bøger er heller ikke noget særligt, men det begyndte at tage fart da hende den lille blåhårede skulle aflevere sine fletninger. Da lille ? (kan ikke huske hendes navn) skulle aflevere sin lillebror, Sofie skulle aflevere sin mødom og Jan-Johan skulle af med sin finger gik det af sporet. Historien blev så grotesk, urealistisk og vanartet at det var næsten umuligt for mig at læse. Jeg har nogle gange undret mig over hvordan der var indenfor på Rigshospitalets lukkede afdeling, og nu har jeg jo chancen for at finde ud af det, for der MÅ du sidde, efter at have skrevet så psykotisk en bog. Så hvordan er der derinde? Er maden god? Det håber jeg da bestemt den er, for din skyld altså. Du må forstå at jeg intet personligt har imod dig og blot ønsker at du skal have det bedst muligt, og det vil jeg tro vil være på den lukkede.
Det er gratis at oprette en konto