Virkelighed eller reality

I de mange programmer som både børn og voksen ser, kan det være svært at se hvad virkelighed er, og hvad reality er. Det må være derfor, vi er nærmest er draget af reality programmer, det viser den del af virkeligheden, som vi ikke ser andre steder. Jeg mener det er den del af virkelighed, som handler om magt. Det er jo egentligt alt reality programmer handler om, magt. Hvad gør de ikke for at opnå den magt i reality programmerne? De snyder, bedrager, lyver og endda forråder hinanden. Ikke nok med de gør det, så mobber de og skubber hinanden længere ned i hierarkiet, for selv at nå toppen. For når man mobber og skubber folk længere ned i hierarkiet, opnår man respekt ved menneskene omkring sig. Det kan så ende med, at man har så meget respekt, at man ligefrem har magt. Det er især hos de unge man ser dette, at de samles om ham(eller hende) der har alt respekten. Når jeg ser det mener jeg det er forkert, for det vil jo sige at det er den såkaldte “onde” der har magten, fordi han var klar til at gøre alt, for at opnå respekt. Det burde jo i virkeligheden være de såkaldte “gode” og “uskyldige,” der burde have magten og ikke den “onde.” Men sådan er det ikke, den “onde” har magten, sådan er det og sådan har det altid været. Det er på samme måde hos dyrene, som jo oftest ikke besidder ting som samvittighed eller selvbevidsthed til at forstå, når det ikke er rimeligt for alle. De har en “alfahan” i dyreverdenen. Alfahannen har styr på flokken. Den sørger for at de nyttige forbliver en del af flokken, men sørger også for, at dem der ikke er nyttige ryger ud af flokken. For der er ikke plads til alle. ”Femtidsforsker: Accept af mobning: Programmer som Robinson Ekspeditionen og Paradise Hotel handler dybest set om fællesskab. Om det at blive valgt fra af gruppen. Det er denne accept af mobning, som gør det interessant for os at kigge på. Man bryder tabu og går imod vores grundlæggende opdragelse om at behandle hinanden pænt. MariaTherese Hoppe, fremtidsforsker Ekstra Bladet, 14.2.2010” Jeg har selv prøvet at følge med i paradis hotel. Faktisk hver sæson. Jeg gør det for ikke at være udenfor, når de andre snakker om hvad, der skete i sidste afsnit. Derfor går det da slet ikke, at man venter med at se det om eftermiddagen næste dag, for så kan man ikke være med i samtalen. Er det egentligt nødvendigt? Ja eller nej? Selv har jeg aldrig følt, at jeg er blevet mere populær, af at kunne sige hvad der skete i paradis. Jeg har aldrig kunne se det interessante, i at gøre sig til grin på landsdækkende TV. Den 19. marts 2015 Lukas Gulbæk Pedersen 8.B “Virkelighed eller reality” Vestbjerg Skole, Elevnr. xxxx ”TV3: Deltagerne er hæmningsløse: Vi har helt klart en etisk grænse i forhold til, hvad vi viser, og det er ikke vores ambition at rykke grænser. Så det er ikke grænseoverskridende, når i viser Stina med bar røv og opkast? Nej, det mener jeg ikke. Det er på højde med, hvad jeg hidtil har set. Ifølge programdirektøren bliver der holdt øje med, at deltagerne ikke drikker sig for fulde, og sex oven på lagnerne bliver der heller ikke noget af.