Kærlighed i drømme

Han lå i sine dybeste drømme,

Kærligheden var så stor,

At han ikke kunne vågne.

Solens varme var som hendes tryghed,

Sandkornene var som massagen hun gav han,

Vandet var som den musik der var i baggrunden,

Skyerne var som hendes hår, der blafrede i vinden.

Et liv med hende vil være som en dans på rose roser,

Følelsen af at kunne sige til de andre drenge,

Ja det er min kæreste, vil være fantastisk.

Men så gik tiden i stå, hun sagde ” hvad er dit navn”,

Glæden var stor og befriende, da han kunne svarer,

Men glæden blev ikke mindre, da hun rakte sin hånd frem,

Og sagde ”vil du med et sted hen”.

Han tog fat i hendes ferskenbløde hånd, og gik.

Igen kunne han mærke kærligheden, trygheden,

Og hendes skønne hår som igen blafrede i vinden.

Hun var den perfekte for han,

Den kærlighed han havde for var stor

Det var hende han skulle leve med.