Reflektioner over kærlighed

Kærlighed. Hvad er det egentlig? Hvad går det ud på? Man kan ikke leve uden kærlighed. Nok kan vi eksistere, men vi kan ikke leve. Alle de hjerter der banker. Alle følelserne, gode som dårlige. Du kan være lykkelig, du kan være ulykkelig. Det handler om at elske, mor og far, kæreste, venner. Man elsker ikke alle lige meget, men kærlighed, det er vel kærlighed. Det er livsnødvendigt, ligesom mad og drikke. Det betyder så meget, at der er blevet lavet en dag kun til kærligheden, Valentines dag, den dag hvor kærestepar og forelskede kysser og holder i hånd, men også den dag hvor singlerne går i byen, eller måske bare sidder alene hjemme og æder is. Is. Det er noget alle elsker! Hvem kan ikke elske is? Det holder en kold når det er varmt, og det er ens bedsteven hvis alt nu ikke går som det skal. Men kan man elske for lidt? Der er nogle historier om et spædbarn der var ved at dø, fordi forældrene ikke elskede det. De gav det mad og vand, men de gav det ikke den kærlighed som det havde brug for. En nat havde jeg et mareridt om, at mine forældre ikke ville have mig. Monstre fløj rundt om mig og prikkede til mig og gjorde nar af mig. Mine forældre sad i køkkenet og drak øl. Jeg frygtede ikke at monstrene ville dræbe mig, men jeg frygtede at mine forældre aldrig nogensinde ville elske mig, det dræbte mig mere end monstrene nogensinde ville kunne. I går, havde jeg den værste drøm. Jeg drømte at jeg mistede en jeg elsker. Jeg satte mig op i min seng, jeg sad og overbeviste mig selv om at det hele bare var en drøm, jeg var vågen nu og det hele var godt. Måske er det ikke det med at jeg mistede nogen i drømmen, men tanken om at det en dag ville ske. En dag mister man dem man elsker. Hvem jeg elsker? Jeg elsker min familie. Mine søskende, selvom vi tit skændes. Mine forældre, uanset hvor tit jeg har lyst til at løbe hjemmefra. Jeg elsker at se ting blomstre, trække vejret og nyde livet. Jeg elsker smilet, det smitter altid. Jeg elsker grinet, dem som udstråler overskuelighed til at kunne have det lidt sjovt. Jeg elsker Kærlighed. Kærlighed. Kærlighed. Kærlighed. Det er et ret underligt ord. Kær-lig-hed. Ni bogstaver og tre stavelser. Hvorfor har man valgt at kalde det lige præcis det? Hvorfor ikke Elskelighed? Sådan noget med at elske. Det kommer lidt af sig selv, det der med at elske. Men alle elsker ikke alle. Hvis det var sådan, havde der ikke været krig, konflikter, slåskampe. Ingen ville blive skilt, dræbt eller sorget. Kærlighed, noget alle har råd til, men der er flere der ikke får særlig meget af det. Man skal elske sin næste som dig selv, men med al den usikkerhed i vores dage, at elske sig selv bliver svære og svære. Alle har et billede i hovedet om hvordan den perfekte person er. Hvordan man skal se ud. De er tynde. Nogle for tynde. Piger ser op til de tynde modeller på catwalken. Men helt ærligt, det er ikke sundt eller på nogen måde pænt at se sådan ud. Alligevel vælger vi at sulte os selv. Træne vores røv i laser, bare for at kunne ligne en million. I virkeligheden er vi en million i os selv. Vi kan ikke bare lave om på os selv, vi er som vi er. Ingen er perfekte. Vi har alle en idé om hvordan kærlighed skal være, sådan Romeo og Julie agtig, hvor man er skabt for hinanden. Prinsen på den hvide hest er en kliché, men alligevel går vi og venter på ham. Enten finder man ham ellers gør man ikke. Min kærlighed går ikke ligefrem til prinsen på den hvide hest. Musik. Musik er min kærlighed. Den forklarer de følelser jeg har, de følelser jeg ikke selv kan forklare. Når musikken spiller, er jeg ikke alene. Der er ikke stille, men en smuk klang af toner. Jeg kom hjem og gik ind på mit værelse. På min seng lå der noget som jeg har elsket i flere år. Min guitar! Jeg satte mig ned, og spillede de toner jeg holdt mest af. Kærlighed behøver ikke at omhandle mennesker, men de små ting i livet som man ikke kan undvære. Der er forskellige former for kærlighed. Der er kærligheden til Familie og venner, kærlighed til ens hobbyer, kærlighed til den ene person som man er forelsket i. Når du bliver forelsket, bobler det inde i dig, sommerfugle som ikke vil holde om med at flyve rundt og man er glad konstant. Ingen kan ødelægge ens humør, så længe at man har ham eller hende på hjernen. Du ser et tydeligt lys i den mørke tunnel, som dit liv nogle gange kan være i. Men det kan også gå den anden vej. Kærlighed kan vendes om til vrede, jalousi, sorg, had og hævnlyst. Kærlighed har mange sideveje, det handler bare om at gå den rigtige vej. Den vej som føles god. Kærlighed kan slå ned i dig som et lyn, din bedsteven er måske lidt sødere end tidligere, din fjende viser måske nogle gode sider. Kærlighed er en fantastisk følelse, som også kan drive dig til vanvid. Kærlighed er ikke noget man får, men noget man giver. Sidste jul gav jeg min mor et fotoalbum af vores oplevelser. Der var fra da jeg blev født, alle de rejser vi havde været på og så skrev jeg en lille tekst under hvert billede. Min mor elskede gaven, det var min måde at vise min kærlighed til hende. Der er så mange måder at vise det på. Du kan fortælle det lige ud, du kan komme med blomster og chokolade, total klassiker. Det man synes er mest romantisk og sødt. De ting man elsker og holder at kan rede en. Derfor er netop kærlighed vigtigt. Kærlighed kan rede alle. Hvis alle fik den kærlighed de havde brug for, havde ingen gjort sig selv ondt, men vi, som mennesker, glemmer andre. Vi glemmer at nogen sidder indebrændt men en smerte som de ikke rigtig kan forklare. Det der er det værste er racisme. Jeg kom gående med min veninde fra Indien, hvor efter en dame kom forbi os og kiggede mærkeligt på os, netop fordi jeg er hvid og min veninde er sort. Alle er ens indefra, men folk dømmer på udseende. Vi valgte at glemme det, men det bliver siddende på indersiden. Tænk på alle de muslimer der ikke må være sammen med dem de elsker på grund af deres tro. Det må være svært. Kærlighed er bare svært, det dejligt, den bedste og den værste følelse. Kærlighed er ubeskrivelig. Det går ud på at elske og give. “Where there is love, there is life” - Rikke Jürs