Længsel, drømme og angst i litteratur og kunst

Længsel er noget vi alle er født med, måske fra fødslen, hvor vi skriger efter tryghed og varme, så snart vi er kommet ud.

Vi længes efter at være 2, efter at kunne give kærlighed og modtage.

Når vi kigger på Casper D. Friedrichs billede, ”kvinden ved vinduet”, kan man her se det smukke, men også det triste ved længsel. Billedet forestiller en kvinde, der står og spejder ud af vinduet.

Hun længes efter sin mand, som er ude på havet og ikke kommet hjem endnu.

Hun er bange for, om han kommer tilbage, eller om han er død på havet.

Mennesket er nemlig ikke født til at leve alene, vi søger efter én at skabe et liv med, én at dele alt med.

Men længsel er jo ikke ”kun” kærlighed, længsel kan også være efter frihed, som vi kan se i teksten ”Dagbøger” af Charles Baudelaire. Hvor han skriver: ”Hvornår vi skal stævne mod lykken? Hvorfor er synet af havet så uendeligt, så evigt dragende.”

Det viser jo hvordan mennesket drømmer om længsel og tit også efter de uopnåelige ting. Men drømme er jo vigtige og er netop dragende for mennesket. Hele tiden vil man have mere og mere, men man skal stadig huske på, hvad der er drømme og hvad der er realiteter.