Ondskab: en del af vores hverdag

Ondskab er overalt, og findes i alle mennesker. De eneste, der får fripas, er spædbørnene, men i takt med at barnet begynder at tale og handle selvstændigt, begynder ondskaben så småt at vise sit grimme ansigt, i de ellers så uskyldige børns øjne. Kan man så sige, at der er nogle mennesker, der er ondere end andre, eller er vi alle lige onde, og det blot er vores handlingerne, der kan afskilles fra hinanden?Er den unge teenager, der stjal penge fra sine forældre ligeså ond som Adolf Hitler, som var skyld i mange millioner jøders død? Og er den enlige mor til to små børn, der bevidst ikke betalte for benzin lige så ond som Josef Fritzl, som holdte sin egen datter som fange i 24 år, hvor han voldtog hende og fik i alt 7 børn med hende? De fleste vil nok hurtigt blive enige om, at Hitlers og Fritzls handlinger er langt værre end henholdsvis teenagerens og den enlige mors handlinger, men gør det dem så til mere onde? Ondskabstypologierne er faktisk ret forskellige i de to eksempler. Baggrunden for Hitlers handlinger kan betragtes som idealistisk ondskab, da Adolf Hitler var en politiker, som havde nogle meget ekstreme holdninger til bl.a. jøder og andre ”udskud” i samfundet, mens Josef Fritzl, på den anden side, havde en lidt anden baggrund for sine handlinger. Her var der nemlig tale om en dæmonisk ondskab, hvor det eneste formål for Fritzls handlinger var, at han selv blev tilfredsstillet af dem. Til sidst har vi teenageren og den enlige mor, som repræsenterer den instrumentelle ondskab. De ved begge godt, at hvad de gør er forkert, men stadigvæk gør de det, da de prøver at opnå noget, hvilket i begge disse eksempler involverer penge.Dette er selvfølgelig ikke fakta, og det kan især diskuteres, hvorvidt Hitlers handlinger også var dæmonisk ondskab. Man kan i hvert fald konkludere, at der er forskel på ondskab, og at folk der handler efter dæmonisk ondskab kan betragtes som mere onde end folk der fx handler efter den instrumentelle ondskab.