Analyse af 'Bæredygtighed er mere blevet til en trend'

Danmarks globale klimaaftryk er faldet markant de sidste 30 år. Reduktionsaftrykket taget i betragtning fra 1990 er faldet med 41% ifølge Danmarks statistik. Et klimaaftryk der yderligere forventes at falde med 70% i 2030 sammenlignet med året 1990, for så at opnå fuld klimaneutralitet i 2050. Det er i hvert fald vores fastsatte mål som blev vedtaget i folketinget med klimaloven i 2020. De fastsatte mål indikere de høje ambitioner Danmark har forpligtet sig til. Det er høje ambitioner der også afspejles blandt befolkningen. At købe genbrugstøj, at købe lidt mindre kød, og handle mere bæredygtigt er på mode. Men bør vi kigge andre over skulderen, og bedømme deres klimhandlinger, på trods af at vi kun ser et fragment af deres køb og prioriteter? Og bør bæredygtighed ikke handle om de ting der virkelig batter, fremfor at trendsætte mindre ubetydelige ting i det store klimaregnskab, og så udskamme dem der ikke handler overens med trenden. Det er disse problemstillinger der diskuteres i debatindlægget ” bæredygtighed er mere blevet til en trend end til virkelighed” af Amanda Højerup udgivet den 3 september 2016 i omnibusavisen information.

Indledningsvist handler debatindlægget om trendsættelsen af bæredygtigheden, som skribenten mener har fundet sted. Her argumenterer hun for at betydningen af denne udvikling er at mange individer ser ned på andre borgere, og ser sig selv som mere ansvarlige forbrugere. Noget der skaber polarisering og splittelse i befolkningen, som skader klimakampen, fordi man fokuserer på ens egoistiske samvittighed, og hvad andre individer foretager sig fremfor at se det større billede, på det samfundsmæssige niveau. For at analysere kommunikationssituation yderligere bruges ciceros pentagram. Emnet i debatindlægget er bæredygtighed. Situationen omkring bæredygtighed, er at det er højaktuelt, under folketingsvalget var miljø og klima det anden vigtigste tema for den danske befolkning i henhold til hvor krydset skulle sættes. Derfor vurderes det også at modtageren er en bred del af befolkningen, men nærmere specifik er den primære modtager unge mennesker med interesse indenfor miljø og klima. Ungdommen står meget positivt stemt overfor bæredygtighed, og råber tit politikerne op om klimahandling. Sproget tydeliggøre også modtageren hvor der benyttes ord såsom buzzword og trendsættere, af sproglige virkemidler benyttes også metaforer som ses (s.1 l.15) ” vi fordrejer sandheden” og (s.1 l.9-10) ” vi peger fingre ad en anden del af befolkningen for at retfærdiggøre vores egne handlinger” Men hun referere også direkte til ungdommen med provokativt kritik, over hvordan klimaspørgsmålet bliver bearbejdet” Vi er mange i den storby-trendy del af min generation, der er blevet lidt for gode til at hygge os med vores gode samvittighed, når vi sidder en torsdag eftermiddag i vores overpriced genbrugstøj, drikker sæsonrigtige smoothies og propper os med økogrød på Dronning Louises Bro” Hvilket tydeliggøre at kritikken er rettet mod blandt andet den generation Amanda Højerup er en del af for afsenderen er selv ung da hun er under uddannelse for at blive civilingeniør indenfor By, Energi og miljøplanlægning. Derfor er forventningsetosen, ikke så velunderbygget