Ondskab er mange ting, og definitionen af ondskab varierer fra person til person. Det er ikke sikkert, at noget jeg synes er ondt, bliver betragtet som noget ondt af min nabo. I virkeligheden er det ikke sikkert at hensigten var, at være ond. Derfor er ondskab så svært at forstå. For hvad motiverer i virkeligheden folk til at være onde?
Vidste de, at de selv var onde, eller vidste de bare ikke bedre? - for hvis man vælger at følge Sokrates begrundelse for ondskab, så er det sidstnævnte der er roden til det onde: “Der er kun ét gode, viden, og ét onde, uvidenhed” - Sokrates (Græsk filosof, ca 470-399 f.Kr.). Men ondskab kan også bare være en drengestreg som går over grænsen, noget med at kaste sin vens taske ud af vinduet, i starten er det sjovt indtil man finder ud af, at der lå en computer til 10000kr i. Så forsvinder alt det ”komiske” ud af drilleriet, og bliver en decideret ond handling.
Er man født ond?
Min mor synes jeg, er et englebarn, for jeg er bare så sød, men hun ved ikke, at jeg i alt hemmelig, slår min far. Han mener, at jeg er et barn som mangler nogle tæsk, men det er nok bare fordi, at han er frustereret over, at jeg er stærkere end ham. Men det har jeg ikke altid været - engang havde jeg respekt for ham, og respekterede når han var træt. Jeg respekterede ham, som når man, som en lille knægt, kiggede ned ad den store vandrustjebane i svømmehallen, og bagefter kiggede på sin far, som dengang var ens store helt, for at få ham til at tage turen med dig.
Det er gratis at oprette en konto