Det er en lun og klar morgen. Regnen har silet ned det meste af natten som en sjælden velsignelse inden min vandring. Jeg skal bestige et af verdens mægtigste enestående bjerg. Det er en stor oplevelse jeg har foran mig. Jeg skal forcere 5.895 m bjerg helt alene på kun to dage. Ingen guide, ingen bærer, bare mig. Jeg er endelig klar.
Første dag
Allerede ved Kilimanjaro Nationalpark, som er starten for min vandring, er naturen iøjnefaldende. Der dufter kraftigt af våd mos og solens tidlige stråler skinner orange gennem træernes kroner. Jeg ved, at der bor meget vildt i parken, men de er sky. Jeg spotter kun en enkelt elefant et stykke inde i skoven. Efter at have betalt min entre, begiver jeg mig op af en tydeligt ryddet sti. Her har tydeligvis gået mange inden mig, men det generer mig ikke. Jeg begiver mig bare ind i den det lysegrønne paradis, der snart omkranser mig til alle sider. Omkring mig er der en dejlig lyd af stilhed. En stilhed fyldt med små lyde. Fugle der kvidrer sagte i træernes kroner og den stadig mere friske brise, der glider gennem skovens stammer. Skoven opsluger mig, og jeg lægger dårligt mærke til tiden, før min mave fortæller mig, at det er tid til frokost. Jeg finder mig en lille lysning, hvor jeg sætter mig med min spartanske rejsefrokost og suger til mig af solens skrappe stråler, der skære let gennem den klare luft. Jeg sidder dog ikke længe, før jeg må videre. Jeg skal nå Via Lava Tower inden solen går ned. Som jeg begiver mig videre op, tynder det lidt ud i den tætte skov. Jeg begynder så småt at kunne se klippevæggen, der knejser overlegent over mig. Det bekymrer mig dog ikke. Jeg er foran min plan, og bevæger mig op i et frisk tempo. Landskabet er, ligesom luften, koldere heroppe.Stenvæggene er ru og kun delvist dækket af nåletræer, der spreder aftensolens pink skær. Himlen er fuldstændigt skyfri, og solen sender sine sidste stråler ud over bjerget, da jeg når frem til mit overnatningssted.
Det er gratis at oprette en konto