Analyse af Katrine Marie Guldagers novelle 'Hjemkomst'

Katrine Marie Guldager er en forfatter hun er kendt for sine noveller, digte og historier. Hun forsøger at finde et fingerpeg i den forvirrede og travle verden. Det er klart at “Hjemkomst” er en kritik af den stadigt stigende egoisme af verden. Vi lever i et samfund hvor den enkelte er i fokus og i dag folk tænker mere om sig selv. Det er, hvad Guldager siger men sin novelle “Hjemkomst” at Sebastian er et billede af egoisme som glemmer at sætte pris på hvad han har, i Sebastians tilfælde hans familie åbenbart elsker ham. I novellen har Guldager taget problemstillinger fra hverdagssituationer, det er familieforhold og forholdet til en selv.

“Hjemkomst” fra novellesamlingen “Kilimanjaro” fra 2005 er skrevet af Katrine Marie Guldager novelle handler om et forhold der måske er ved at udvikle sig fra at være en sprække til at blive et brud hvis der ikke snart bliver gjort noget alvorlig ved det.

Novellen starter in i medias res, vi bliver kastet direkte ind i en bestemt situation. Sebastian som er hjemkomst fra Afrika er novellens hovedperson. Sebastian er på vej hjem til sine to søstre og mor i Danmark, da hans far for nylig er død. I teksten står der intet om hvorfor Sebastian har bosat sig i Afrika. Han er flygtet så langt væk fra sin familie som næsten overhovedet muligt. Det er Sebastians far død der få Sebastian til at vende tilbage til sin familie. Sebastian som er nu en voksen mand, havde et godt forhold til sin afdøde far, modsat det han har til sine mor og søstre. Han bebrejder sin mor og det er derfor. De har et overfladisk forhold. Vi kan også se, at Sebastian en gang har haft et godt forhold til sin mor. “Puddelhunden, kaldte han hende”. Resten af novellen står i nutid men denne sætning står i datid, vi kan gætte at Sebastian ikke længere har et kælenavn til sin mor. Gennem hele novellen er der tegn på, at Sebastian ikke føles som en reel del af familien. “ I bunden af kælderen var der et lille rum, der altid havde været et mysterium. Ingen havde nogensinde kunnet regne ud, hvad det skulle bruges til, endsige hvorfor huset blev bygget sådan. Det havde været Sebastians rum, da han var barn. ” (side-13) dette er et symbol for hvordan Sebastian er på indersiden, han er en lille smule lukket ude fra familien. Sebastian er egoist, han formår ikke at vise sig som en mand og tage sig af familien når alle falder sammen og hans far dør. “Sebastian! Udbrød hun og fik tåre i øjnene. Da han kom ind i huset, gjorde hun det, Sebastian altid havde hadet. Hun omfavnede ham. Hun tog hans arme og tvang ham til at lægge dem om sig.”(side-10) selvom hans mor har allermest brug for Sebastian. Ikke en eneste gang i teksten Sebastian mener hvad han siger når han taler om sin fars død, han siger kun “ det er da også trist”.Sebastians kone som hedder Marit, da hun ringer fra Afrika det eneste hun har til at suge til ham er “ Du er sådan en tøsedreng, Sebastian.” Vi hører ikke så meget om hvad de har talt om men jeg gætter bare at Sebastian har fortalt hende, hvordan han har det med sin familie og han ønsker ikke at være sammen med dem. De to indbrud der finder sted i novellen, da Sebastians far død er en slags vækkeur til ham fordi han holder en stor afstand til sin familie. Guldager har således formået at skabe en novelle skrevet i et forståeligt sprog. Blandt andet er der revner og sprækker familieforhold og man skal huske at sætte pris på hvad man har fordi intet varer evigt.