Når de fleste mennesker i verden tænker på ordet ”krig”, kommer der for det meste ord som ”død” og ”ødelæggelse” op på nethinden. Bortset fra mig når jeg tænker på ordet ”krig”, kommer jeg automatisk til at tænke på min onkel. Han er nemlig soldat, og har været sendt i krig to gange, første gang Irak og anden gang i Afghanistan. Han er på en måde mit forbillede, da jeg var lille gjorde jeg alt hvad han gjorde, har altid set op til ham som et slags idol. Så den dag jeg fik at vide jeg han skulle i militæret, var jeg helt sikker på, at jeg også skulle det. Men da jeg fandt ud af, at det ikke bare var plastic våben, men rigtige våben med ammunition, der er lavet til at skade de folk, de nu må ramme.
Jeg kan bare ikke forstå, hvordan man kan komme så meget op at skændes, at man ligefrem bliver nødt til at starte en krig. At man kan være så uenige, at man får lyst til direkte at dræbe en anden person, og pernonens land har jeg meget svært ved at forstå i mit hoved. Fx Hitler han er i mit hoved fuldstændig sindssyg, hvis det stod til mig, så skulle typer som han, have psykisk hjælp, og det kan ikke gå for langsomt. Når man vil udslette en hel menneskeart, bare fordi de ikke ser helt ”perfekte” ud i hans verden, er det da slet ikke normalt, at gøre som han gjorde. At han kan have sådan et stort had, til et folk, som han knap nok kender, han må da virkelig have lidt af storhedsvandvid.
Det er gratis at oprette en konto