Analyse af 'En brik i et spil' af Cecilie Bogh

Eleven kan kende forskel på folke-, kunst- og tingseventyr.

Eleven kan læse eventyr på forskellige niveauer, dvs. på et konkret og abstrakt plan.

Præsentation (titel, forfatter og udgivelsesår)

”En brik i et spil” er skrevet af Cecilie Bogh i 2002.

Genre

”En brik i et spil” er et tingseventyr, der hører under genren kunsteventyr. Eventyret er bygget på besjælinger, da spillebrikkerne har menneskelige egenskaber, og det er fra en gul ludobrik (Den Gule), vi oplever handlingen.

At eventyret hører under kunsteventyr – og ikke folkeeventyr – ser vi, da fortællingen har en navngiven forfatter (Cecilie Bogh), der har bestemt indholdet. I modsætning til folkeeventyr kan reglerne i kunsteventyr brydes. Det er fx ikke alle kunsteventyr, som ender lykkeligt. Mange forfattere bruger eventyrtrækkene, som de har lyst til. ”En brik i et spil” ender med, at Den Gule stivner, da den vender hjem til ludoæsken og opdager, at en lille, grim, gul knap har overtaget dens plads. Hvordan eventyret herefter forløber, står dermed åbent for læseren til selv at fortolke.

Der bliver i dag stadig skrevet nye kunsteventyr i modsætning til folkeeventyr. Karen Blixen har blandt andet skrevet ”Syv Fantastiske Fortællinger”, og Villy Sørensen har skrevet ”Sære Historier”. Begge kan betegnes som en slags kunsteventyr. Kim Fupz’ fortælling ”Den grusomme Jæger” har også mange eventyrtræk. ”En brik i et spil” er som tidligere nævnt fra 2002, og vi betegner også dette som et moderne eventyr (tingseventyr).