Den danske guldalder er en bevægelse inden for malerkunsten i Danmark i perioden 1800-1850. Guldalderen falder sammen med romantikken. I denne periode var malerne optaget af idylliske og harmoniske motiver, der fortalte Danmarks smukke natur og stolte fortid. Danmark havde klaret sig godt i 1700-tallet. Landet havde holdt sig uden for de store krige; med en bevæbnet neutralitet havde man tjent gode penge på udenrigshandelen. Men deltagelsen i Napoleonskrigen på Frankrigs side førte til Slaget på Reden i 1801, englændernes bombardement af København og tabet af den magtfulde danske flåde i 1807, statsbankerot i 1813 og afståelsen af Norge i 1814. Kort og godt en kæmpe nedtur for Danmark. Under krigen blev der også indført censur på aviser, som først blev ophævet med grundloven i 1849. Alligevel blomstrede det kulturelle og videnskabelige liv frem på trods af økonomisk krise, politisk snæversynet hed og nationale ydmygelser. Romantikkens tanker vandt hurtigt frem. En afgørende begivenhed for Ørsteds karriere, og placering som guldalderens samlende figur, var hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820. At han fik en magnetnål til at svinge ud mod en strømførende ledning, og således fandt en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme, var rendyrket romantisk tænkning. De franske naturvidenskabsfolk havde tvivlet på en sådan sammenhæng, mens romantikkens folk sværmede for tanken om vekselvirkning mellem naturkræfterne.
Det er gratis at oprette en konto