Det moderne gennembrud er en historisk periode, der af mange betragtes som en fundamental revolution i det danske samfund. Det moderne gennembrud bestod ikke af et, men flere gennembrud, som foregik både industrielt, økonomisk, politisk og litterært. Perioden tog for alvor sin begyndelse, da Georg Brandes gik på talerstolen på Københavns Universitet d.3 November 1871 og varede derefter indtil 1890’erne. Brandes forelæsning var en del af en lang forelæsningsrække kaldt ”Hovedstrømninger i det ”19. Aarhundredes litteratur”. Brandes principper var at ære den frie forsknings ret og den frie tankes endelige sejr. Han hævdede under sin forelæsning , at den danske litteratur var overflødig og ikke beskæftigede sig med samfundsrelevante problemer. Brandes satte den danske litteratur oppe imod resten af Europa, da han mente, at danskerne var 40 år bagud i litteraturen i forhold til dem.
Det, der stod øverst på Brandes dagsorden, var at sætte problemerne under debat, da danskerne, ifølge ham, stadig hang fast i ”senromantisk vanetænkning” også af Brandes kaldt ”fædrelanderi”. Brandes betegnede det danske åndsliv som, ”det vandkæmmede åndsliv”, med det mente han, at danskerne var for pæne i deres væremåde og ikke turde se problemerne i øjnene. Litteraturen skulle ændre dette og debattere de 3’kere som bestod af køn, kirke og klasse. Litteraturen skulle dermed gå fra idealisme til realisme, da man fremover skulle beskæftige sig med samfundets realiter i stedet for idealer.
Det er gratis at oprette en konto