Det moderne gennembrud

Da H.C.Andersen døde i 1875, var det for alvor slut med eventyr. Tidens smag  ændrede sig. Nu skulle det være slut med den romantiske tankegang. Væk med  fantasien og de store følelser. Digterne beskæftigede sig ikke længere med det  skønne, det gode og det sande, men med hverdagens problemer. Virkeligheden  skulle skildres ærligt ­ også når den ikke var særlig køn, men måske ligefrem ond.   Samfundet var præget af store ændringer, og det slog igennem i kunsten. Den nye  periode blev kaldt “ Det moderne gennembrud”, og det med god grund, for der var  virkelig tale om, at samfundet blev moderne. Et væld af nye tanker og ideer blev  skabt.  

Den danske befolkning havde hidtil stort set levet af landbrug, fiskeri, håndværk og  handel. Men nu kom industrien for alvor til at spille en rolle. Var r blev massefremstillet på  fabrikker i byerne, der kom til at virke som magneter på mange landarbejdere. Byerne  voksede, og elektricitet, jernbaner, telegraf og andre videnskabelige opfindelser skabte  helt nye muligheder. Det var ikke kun bylivet, der var under forandring. På landet  blomstrede andelsbevægelsen. Bænderne sluttee sig sammen og skabte i fællsesskab  mejerier, slagterier, forsikringsselskaber og meget andet. Som en særlig dansk skoleform  bredte højskolerne sig.   Mange af de nye europæiske tanker og ideer nåede frem til Danmark. Blandt dem var  Darwins udviklingslære. Han teori vat, at planter, dyr og mennesker alle nesta,,er fra  tidligere mere primitive former. Mennesket som den højeste dyreart nedstammer fra aber  og mere primitive dyr. Mennesket blev altså opfattes som en del af naturen.   Det var Georg Brandes, der førte de nye tanker frem i Danmark. Han holdt en række  forelæsninger om litteratur på Københavns Universitet. Her forsøgte han at ruske op i den  danske befolkning. Han kæmpede for den frie tanke og angreb religionen, ægteskabet,  magthaverne og andre autoriteter. Han opfordrede forfatter til at sætte samfundets forhold  og problemer under debat.  Brandes var især optaget af kampen for at skabe lige rettigheder for mænd og kvinder.  Kvinder havde ikke stemmeret, og gifte kvinder var i alle forhold helt afhængige af deres  mænd. For ugifte kvinder var situationen endnu værre, de levede ofte en  skyggetilværelse,. Mange kvinder deltog i debatten om kvindefrigørelsen og i 1871 blev  Dansk Kvindesamfund dannet.   Herman Bang? var en anden af tidens store forfattere. Han benyttede også den  impressionistiske stil med levende billeder og replikker. Men i modsætning til tidens  begejstring for ideen om det frie menneske, der selv former sit liv, var Bang mere  pessomitisk. Hans personer er ofte afmægtige, fordi de begrænses af deres miljø og  arvelige anlæg. i Herman Bangs forfatterskab møder vi de svage og ensomme  mennesker, som han beskriver med megen medfølelse.   Herman Bang stammede fra en gammel slægt, som han selv mente, var degenereret.  Hans far var sindssyg og selv var han homoseksuel, hvad der på det tidspunkt blev anset  for at være sygelig og strafbart. Hans evige angst for at blive afsløret gjorde ham ensom  og bitter.   En anden af periodens bitre forfattere var Henrik Pontoppidan. Han kæmpede for at sig fri  af sin familiære arv. Han voksede op i et meget strengt præstehjem, som han gjorde oprør  imod. Pontoppidan var den af tidens forfattere, de for alvor satte hverdagens problemer