De fleste bliver skilt, fordi de ikke magter kommunikation og samarbejde med ægtefællen. Det skal de så lære for børnenes skyld, når de skal skilles, og det er et paradoks, for hvordan skulle de pludselig blive i stand til at samarbejde, når de ikke har kunnet det hidtil, spørger
- Rigtig mange børn tror, at de er skyld i skilsmissen, og bilder sig ind, at de for eksempel ved at være rigtig søde kan få forældrene til at være sammen igen. De digter en masse forklaringer på skilsmissen, som handler om dem selv. Men det er en forældrebeslutning, og den har intet med børnene at gøre, siger hun.
- Børn må ikke stilles i et valg - de vægrer sig mod at vælge mellem forældrene. De er bange for, at det vil blive opfattet, som om de foretrækker den ene frem for den anden. De vil vælge ud fra, hvad de tror, der er bedst for forældrene. Børn er ofte optaget af retfærdighed, og de fornemmer hurtigt, hvem af forældrene der er mest ked af det. Derfor vil de prøve at være så meget som muligt hos denne forælder. Det er også fint. Men tingene bør tilrettelægges, så de fremstår som en fast og forudsigelig ordning, råder Susanne Bundgaard.
Det er gratis at oprette en konto