Krig og fred er to begreber som de fleste mennesker i verden kender til. Krigen er der hele tiden, overalt på kloden, også selvom alle ikke ser og mærker den. Krigen gør ende på freden.
Konflikter skabt af religiøs overbevisning har gennem verdenshistorien ført til mange af de største krige. Rent historisk set mener f.eks. både palæstinensere og jøder at de nedstammer fra et folk der levede i det der i dag bliver kaldt Israel. Problemet er at begge sider har ret, og efter som Israel har været regeret af både romere og grækere, kan tilmed kristne, arabere, jøder og muslimer føle at landet oprindeligt er deres. Israels hovedstad Jerusalem vidner om dette; både den muslimske Moské Al-Aqsa, den Jødiske Grædemur og tilmed den Kristne Gravkirke som menes at have Jesus liggende begravet, ligger i Jerusalem – verdens religiøse brændpunkt.
Efter den jødiske udrensning under 2. verdenskrig valgte England som godtgørelse at give landet til jøderne. Men der blev aldrig fred. Der blev kun krig som er fortsat siden dengang ved palæstinensiske terrorangreb mod jøderne ind i Israel, samt jødiske bosættelser i de palæstinensiske områder. Krigen er blevet en tilstand af hverdag der måske giver fred ved sin regelmæssighed?
Krigen er der bare og har altid være der. Krig er ikke kun at bekrige lande, krig kan også opstå mellem skoler, eller mellem bander, eller mellem andre små eller stører grupper i et samfund. Tanken om at lande bekriger hinanden er tankevækkende, lande burde ikke bekrige hinanden bare fordi der er nogle uenigheder.
Det er gratis at oprette en konto