Det fremgår af teksten, at det spørgsmål, som skabte en voldsom debat i de danske medier var ”Hvor lidt skal man kradse i en civilisations tykke lag fernis før de mørke urkræfter dukker op? ” forklarer Janus Metz instruktøren af ”Armadillo.
Janus Metz’ dokumentarfilm ”Armadillo” satte en masse tanker i gang og startede rygter om, at den ville ændre danskernes syn af krigen i Afghanistan. Udgangspunktet var at åbne en form for nysgerrighed over for det, der foregår i Afghanistan udtaler han.
Carsten Jensen (dansk forfatter) mente, efter at have set en tidlig version af filmen, at vi ikke længere ville kunne se os selv som danskere. Han siger selv ”Filmen er et jordskælv i nationens øjne”. Der henvises sig særligt til en speciel scene i ”Armadillo”, hvor det lykkes en flok danske soldater at uskadeliggøre fem Taleban-krigere. Soldaternes reaktion på slaget er en blanding mellem blodrus og chok. Der bliver bl.a. brugt ord som ”pissefedt” og en soldat udtaler sig om ”likvidering”
Tekstens vigtigste problemstillinger er de lektier som Janus Metz har lært af ”Armadillo” er utallige erfaringer, men det som han har fået ud af som dokumentarist, er bl.a. at historien altid er lige foran en.
Den tungeste lektie Janus Metz lærte under optagelserne af ”Armadillo” var, at man må se bort fra beskyttertrangen for de medvirkende, da man har forpligtigelse og et stort ansvar over for sit team sit materiale. Som han selv fortæller ”Det er en fortsat legitimering af krigsgrundlaget, og det er den identitetsfortælling ”Armadillo” udfordrer”
Det er gratis at oprette en konto