Det britiske imperium bestod af herredømmer, kolonier, protektorater, mandater og andre områder, styret eller administreres af Det Forenede Kongerige. Den stammer med de oversøiske besiddelser og handelsstationer fastsat af England mellem slutningen af det 16. og begyndelsen af det 18. århundrede. På sit højeste, det var den største imperium i historien, og i over et århundrede, var den forreste globale magt. I 1922 det britiske imperium herskede over omkring 458 millioner mennesker, en femtedel af verdens befolkning på det tidspunkt . Det britiske imperium dækkede mere end 33.700.000 km2, næsten en fjerdedel af Jordens samlede areal. Som et resultat, dets politiske, juridiske, sproglige og kulturelle arv er udbredt. På toppen af sin magt, udtrykket "imperiet, hvor solen aldrig går ned" blev ofte brugt til at beskrive det britiske imperium, fordi dens flade hele verden betød, at solen altid skinnede på mindst én af dets territorier.
Under Age of Discovery i det 15. og 16. århundrede, Portugal og Spanien banebrydende europæiske udforskning af kloden, og i den proces etablerede store oversøiske imperier. Imperier mellem Portugal og Spanien, nemlig Àragon. Misundelig på den store rigdom disse imperier genereret, England, Frankrig og Holland begyndte at etablere kolonier og handelsmæssige netværk af deres egne i Amerika og Asien. En række krige i det 17. og 18. århundrede med Holland og Frankrig forlod England (og derefter, efter union mellem England og Skotland i 1707, Storbritannien) den dominerende kolonimagt i Nordamerika og Indien.
Det er gratis at oprette en konto