Det periodiske system er er et system, der opdeler grundstofferne efter deres antal af protoner i kernen og antallet af elektroner i de ydre orbitaler. De to egenskaber spiller en afgørende rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system. Den første, der prøvede at organiserer og grupperer grundstofferne, var den tyske kemiker Johann Wolfgang Döbereiner ca. 1817. Men det gjorde han uden viden om atomernes struktur og opbygning. Flere og flere kemikerer blev interesseret i at finde en måde at opstille de grundstofferne på en overskuelig måde. Endelig i 1869 sammenstillede russeren Dmitrij Mendelejev og tyskeren Lothar Meyer helt uafhængigt af hinanden tabeller med vandrette perioder og lodrette grupper på samme måde som det vi system vi kender i dag. I det periodiske system findes 8 hovedgrupper. Nummeret på en hovedgruppe angiver antallet af elektroner i yderste skal. Det er disse elektroner der bestemmer grundstoffets kemiske egenskaber. Grundstoffer er stoffer der kun indeholder én slags atomer. Der findes ca. 92 forskellige grundstoffer i naturen. Periode betyder hvor mange skaller et atom har.
Salt og ioner
En ion er et atom der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og derved fået en elektrisk ladning. Der findes både positivt og negativt ladede ioner. En ion er et grundstof når man skriver den med en ladning. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na+, og negativt ladede chloridioner, Cl-.
Det er gratis at oprette en konto