Analyse af Lars Lilholts sang 'Hvidsten kro'

Genre og stilart:Jeg vil kalde teksten for både en sang og et rim, fordi hver linje i stroferne er AABBCCDD – f.eks. i strofe 3 fat, nat, op, job, rød, død, to, kro. Og længere nede i strofe 6 håb, råb, dør, før, fatalist, trist, lo, kro. En gentagelse i hver og én strofe.I alle stroferne ender det med enten ”på hvidstenkro, over hvidstenkro eller dem fra hvidstenkro. ”Lyrisk/episk:Det er et episk digt, da der fortælles en historie med begyndelse og slutning. Hvis man ser på hver strofe, går man længere frem i historien – f.eks. (begyndelsen) i strofe 2, hvor de spørger Marius om han er klar til at danne en modstandsgruppe. – Strofe 3, hvor de er ude om natten, lyser med lygterne 3 hvide og 1 rød. (Slutningen) passer godt med strofe 6,7,8,9 hvor de bliver taget, og kommer i et midlertidigt fængsel – 8 ud af 14 får dødstraf – og da de står op af pælene, har sunget deres sidste sang ”Altid frejdig når du går” – Og strofe 9 hvor Lars Lilholt faktisk selv har været der fra da han var lille, og set fællesgraven, samt set Gudrun stået og gjort æggekagen klar.Resume af hver strofe: Strofe 1: Agenter sprang i faldskærm en mørk aften fra flyene, omkring Hvidsten Kro. Fra den 12. marts i 1943 var tingene pludselig ikke som de plejede at være hos familien Fiil.Strofe 2: Dr. Thorup og en fremmed kom til Hvidsten Kro, for at snakke med Marius Fiil. De ville have ham til, at starte en modstandsgruppe, da det hele stod klar, men man skulle være forsigtig, ellers vidste tyskerne at der var noget galt. Gudrun gav Marius lov, og derefter blev Hvidstensgruppen dannet.Strofe 3: De var fjorten mand, og alle i familien Fiil tog dette seriøst. Hvis Elias blev kontaktet over radioen, kunne de komme i gang i nat. De lyste med lygterne, tre hvide og én rød. I tilfælde af at en ville glemme at lyse, kunne det risikere død. Med opbakning fra familien Fiil, fik de også noget mad, efter de var kommet hjem.Strofe 4: Om natten ses de tyske flyvemaskiner. Der flyver faldskærme ned fra himlen, som kunne ligne hvide blomster. Tyskerne holdte øje overalt, hvis de ankom til et sted, hvor der havde været noget, var alt forsvundet og ikke det mindste spor. En faldskærmsmand på loftet var meget bange, og holdte giftampulet i sin hånd, håbede intet skete.Strofe 5: Faldskærmsmanden var frivillig og meget modig, men blev taget af Gestapo, som var et hemmeligt politi. Marius og de andre blev opdaget, og nu var tiden ende.Strofe 6: Hvidsten kro håber på at alt går vel. Tyskerne var kommet, for at hente Marius og de andre fra gruppen. Gudrun er meget bekymret, men Marius fortæller at det nok skal gå. Strofe 7: De fjorten mænd blev kørt i fængsel i et midlertidigt ophold, for nazisterne skulle have styr på dem. På Dagmarhus i København fik man at vide om man skulle have dødsstraf, og det blev til otte mænd. Men de tog det ganske roligt.Strofe 8: Da Marius gik fra cellen, krammede han en tysk soldat, for det var ikke tyskere som ham de ikke brød sig om. Tyskeren forstod Marius.Imens de var på vej til Ryvangen, hvor man bliver skudt, sang de otte salmen ”Altid frejdig når du går”, der er en sørgelig sang. De stod op af pælene, der blev givet en ordre, og de faldt to og to.Strofe 9: Sommeren 1945 blev de lagt i en fællesgrav med mindesten. 100 meter nord for Hvidsten Kro. Så hvis man kører forbi en dag, så vent et øjeblik og slap af, før du kører videre, for de kæmpede for fædrelandet vi i dag har. Og selv mange år efter stod Gudrun stadig i køkkenet og gjorde æggekagen klar.+Oplæsning:Strofe 1 – Vi får starten af krigen at vide, og at det hele nu blev anderledes.Strofe 6 – Tyskerne kommer og tager dem med sig.Strofe 9 – Lars Lilholt mener at vi faktisk skal mindes gruppen, ved at tage til fællesgraven nær kroen.Historisk tid:I teksten bliver der brugt gamle ord, som f.eks. ”Tøv en kende”, ”Marius gryntede den gamle fatalist”Komposition + Sproglige virkemidler:8 linjer i hver strofe.Der står både positive og negative ting i teksten. De negative ord er for at gøre det mere spændende, f.eks. Død, sorte fugle, giftarmpul – men der er også positive ord for at følge håbet, som personerne har i fortællingen. F.eks. æggekage og hvide blomster.Rim: Rimet er hvad man kalder for et enderim, og det kan vi se i f.eks. strofe 8 ”I Ryvangen til sidst, hvor de tavse pæle står, de otte af dem sang altid frejdig når du går”Vurder digtet:Lars Lilholt vælger at skrive om denne historie og om denne familie, fordi han er glad for at være dansker, og han er stolt af det. Jeg synes at det er en rigtig god historie, om hvordan deres liv var, og hvad der sker i deres liv og hvordan vi vil gøre alt for vores fædreland. Jeg har også set filmen (Hvidsten gruppen) mange gange, og jeg synes den passer rigtig godt med historien som Lars Lilholt har skrevet. Han har formået at få meget med.Perspektivering:Jeg vil perspektivere den til ”Drengene fra Sankt Petri” af Bjarne Reuter, da det har samme emne som ”Hvidsten kro”, altså modstandsbevægelsen i 2. verdenskrig. Begge vil gøre alt for fædrelandet, selvom det kommer til at sætte livet på spil.