Sangen / digtet er skrevet af Lars Lilholt i 1997. Jeg synes, det er en blanding af lyrisk og episk fordi, den har en tydelig begivenhed, men også en tvivl eller noget han undre sig over altså… En følelse.
Det er en rimesang. Parrim. Der er 23 vers fordelt ud på 6 strofer (Den sidste strofe og det sidste vers er starten af omkvædet). Jeg synes, at der er en rytme. Det er jo også en sang.
Der er mange symboler. Vanddråben udhuler sten: Sten er hårdt og stærkt, men det kan også blive udhulet, men hvis man ikke gør noget ved stenen, der bliver dryppet med vand, så er det for sent. Til hav bliver hver dråbe når den havet når: Alle dråberne i havet, er en del af havet og betyder noget. Tidens hjul bliver ved med at snurre: Tiden går, men vi ved ikke hvor den går hen, men man kan ikke bare stå stille. Man skal blive ved med at gå. Alting forgængelighed: Alting smuldrer. Vi lever i skudsikre veste af duggende spindelvæv mod hud: Vi tror, vi er udødelige, men det er vi ikke. Vi har ikke nogen beskyttelse.
Sangen handler om at miste. At miste til døden. 2. Strofe, de 2 første vers. Men den handler også om, at miste noget indeni. 1 Strofe, de 2 første vers. Man bliver udhulet, og hvis der går længe nok, så mister man noget indeni, man ikke kan få igen. Stenen.
Det er gratis at oprette en konto