Lørdag den 26. april 1986 eksploderede reaktor nummer fire på atomkraftværket ved byen Tjernobyl i det tidligere Sovjetunionen. Med et blev mange års frygt til virkelighed. Ulykken havde katastrofale konsekvenser. Mange mennesker døde på grund af radioaktiv forurening, og der er sket en kraftig stigning i antallet af kræftramte eksempelvis viser et schweizisk studie en stigning på 40 procent indenfor alle kræfttyper i Hviderusland fra 1990’erne til 2000. Faunaen er markant ændret, og i dag, 20 år efter, kæmper man stadig med eftervirkningerne af ulykken. Byen ligger forladt hen som en spøgelsesby, hvor kun rammerne er tilbage: biler, beklædningsgenstande og bamser. Men historien om Tjernobyl er ikke kun en beretning om død og destruktion. Det er samtidig en fortælling om, hvordan de sovjetiske myndigheder undervurderede og fortiede ulykken og dens konsekvenser for verden, samt historien om hvordan Tjernobyl-ulykken blev en vigtig brik i 80’ernes kampagne imod atomkraft.
Fukushima
Katastrofen på Fukushima atomkraftværket i Japan var og er stadig den største atomkatastrofe siden Tjernobyl. Ulykken skete den 11. marts 2011 efter et kraftigt jordskælv i havet ud for Japans østkyst og en efterfølgende tsunami, der dræbte tusinder af japanere og ødelagde byer og infrastruktur for milliarder af dollars. På Fukushima skabet strømsvigt en delvis nedsmeltning af tre reaktorer og massive skader på fire reaktorbygninger. Reaktor 5 og 6 var lukket ned, da naturkatastrofen ramte. De to reaktorer skal fremover bruges til at forske i nedrivning af de øvrige reaktorer. Det er en gigantisk og ekstremt kompliceret opgave, der vil vare årtier.
Det er gratis at oprette en konto