Novellen ”Fejlen” af Anders Bodelsen handler om parret Hugo og Lisbeth, som venter et barn. Vi følger Hugo på vej ned for at hente de billeder, som Lisbeth har rykket ham for et par gange. Parret forventer, at billederne er fra deres ferier sammen, men da de modtager billederne finder vi ud af, at der er tre billeder, som hverken Lisbeth eller Hugo vil kendes ved at have taget. Afslutningsvis brænder de billederne i forsøget på at komme videre, men vi efterlades med beskeden om, at den brændte lugt fortsat hænger i lejligheden.
Tid og miljø
Historien er skrevet i 1972 af Anders Bodelsen, og da vi i løbet af fortællingen bliver præsenteret for ’skinnebussen’, ’dynamoen’ på Hugos cykel og det gamle kamera, som skal på fast underlag, fortæller det os, at historien foregår i ca. samme tid, som da forfatteren skrev historien. I novellen befinder vi os i et klassisk dansk middelklassemiljø i, hvad der kunne være en forstad til en af de større byer grundet fotoforretningen beliggende i cykelafstand samt skinnebussen, som har endestation fra et sted, som befinder sig tæt på Hugos placering i starten i historien. Endestationen vil derfor kunne tænkes at strække sig til udkanten af centrum, hvor Hugo altså befinder sig.
Det er gratis at oprette en konto