Hvilke former for realismer dukker op i 1960’erne og 1970’erne?
Ny realisme: Det er problemerne i det nyopståede forstads Danmark, der bliver debatteret i nyrealismen. Samt de samfundsmæssige og psykologiske problemer, som disse miljøer skaber, der sætters under kritisk behandling i nyrealismen.
Politisk realisme: I 1970’erne er forfatterene voldsomt optaget af det politiske. Hele deres liv bliver opfattet som politisk, og derfor også litteraturen. Mange forfattere kritiserer samfundet ud fra en venstreorienteret synsvinkel, og de mener, som den politiske realisme tager op, er dels arbejderklassens vilkår og dels kvinderens stilling i samfundet og i familien.
Bekendelseslitteratur: Det nye som sker i 1970’erne i litteraturen, er at skellet mellem det private og det offentlige nedbrydes. Forfatterne gør noget ud af tanken om alt er politisk, også det som sker inden for hjemmets fire vægge mellem mand og kvinde. Dette kommer også ud fra tanken om, at man vil nedbryde skellet mellem den fine litteratur og det almindelige liv og sprog. Det er disse tanker som fører til bekendelse litteratur, hvor almindelige mennesker skriver om deres almindelige hverdagsproblemer.
Anders Bodelsen: Fejlen:
Lav en analyse og fortolkning af ’Fejlen’ af Anders Bodelsen, hvor du kommer ind på følgende:
Resume
Novellen Fejlen af Anders Bodelsen, 1972, er en novelle omkring et par som hedder Hugo og Lisbeth. Novellen starter ud med at fortælle om en ulykke der skete, hvor denne ulykke resulterede i to menneskers død. Efter vi har hørt om ulykken, så håber teksten videre til fortællingen om Hugos liv. Her hører vi om Hugo og Lisbeth, der under deres forårsoprydning har fundet deres gamle kamera, og vil derfor nu have billederne fra dem. Det sørger Hugo for at få gjort, og har styr på det. Men da han henter billederne, er der tre billeder, 28, 29 og 30, som han mener ikke er fra deres kamera da han aldrig har oplevet eller set det som sker på billederne. På billederne er det billeder af en brændende og knust bil, hvor der sidder en fører indeni, som brænder. Selvom han ved det ikke er hans, ender han med at betale for billederne, for ikke at skabe en scene. Han tager så hjem til hans kone, Lisbeth, som er i gang med at lave mad. Her spørger han hende om hun har set disse billeder før, eller lånt kameraret ud. Men hun har ingen af delene. De prøver så at finde en forklaring på hvordan de billeder er endt hos dem, og ender med at blive ”enige” om, at en har haft taget eller byttet deres kamera, og taget tre billeder, også efterfølgende afleveret kameraret igen, da de ikke kan se nogen andre forklaringer.
Det er gratis at oprette en konto