Det hele startede i december 1991 jeg hedder [NAVN A], og jeg var med om bord på det SAS fly der styrtede ned lige 20 km fra Stockholm. Vi fløj helt normalt indtil noget underligt skete, faktisk noget meget mærkeligt jeg høre det fra kaptajnens højtaler kan tydeligt huske han sagde” vi styrter jeg gentager vi styrter motorerne er i ild” først forstod jeg ikke helt hvad han mente, men efter 2sec forstod jeg det er alvorligt. Jeg var bange rigtig bange stewardesserne viste os at vi skulle tage vores ilt maske på og trække vejret igennem den, jeg tænkte positivt, det er det eneste jeg kan gøre, men jeg kunne se de svenske store snelaget skovtærer komme tættere og tættere på, jeg troede seriøst jeg skulle dø, det begyndt at gå nedad ret hurtigt det kunne man mærke. Kaptajnen talte i højtaleren igen han sagde ”vær klar det bliver en hård landing, hoved mod sædet med maske på” nu var vi kun omkring 100 meter over jorden. Og jeg kunne stadig kun se det store hvid grønne træer, vi ramte jorden men et kæmpe bump jeg lukkede mine øjne, og hørte noget metal skære eller flække op det var forfærdeligt, jeg åbnede stille og roligt mine øjne igen kunne næsten ikke se mit hoved sejlede rundet var lige ved at besvime, folk begyndt langsom at komme fri og ud af flyet. Der kunne jeg se at flyet var knækket over i 3 dele utroligt hvis alle er i live tænkte jeg bare. jeg kunne også smage den skarpe smag af blod i min mund. Jeg kiggede mig omkring, kunne se at jeg havde et ret stort kødsår på min venstre arm, og en ordentlig blodtud. Inden længe kunne jeg se nogle blå blink bag nogle at de store nåle træer, efter 5 minutter kom der mindst 8 brandbiler, og 10 ambulancer. Der kom en ambulance kører over til mig og sagde ” har du set nogle slemt til skade kommende” jeg gik i panik og sagde bare nej han sagde ”må hellere lige kigge alligevel” men faktisk var alle sådan nogle lunde uskadt heldigt nok, jeg kom ind i en ambulance og fik renset mig sår, og noget forbinding på det så jeg ikke forblødte. Vi blev på stedet lidt efter alle var kommet væk med ambulance enten ind på et hospital, hotel eller andet sted at være. Jeg var den anden sidste der blev kørt. Jeg kørte sammen med piloten Stefan Rasmussen, hen til det nærmeste hospital jeg spurte hvad hurtigt hvad der skete han sagde ”jeg ved det faktisk ikke min alarm i førerrummet begyndte bare at blinke det betyder der er noget glat, det gik ikke langtid for jeg kunne se hvad der var galt der var ild i begge motorer” men det var virkeligt godt landet sagde jeg til ham han svarede ”tak gjorde mit bedste for at formindske skaden så meget som muligt, men vi var heldige kan jeg love dig” ”kan jeg godt forstå det kunne havde gået sindssygt galt vi havde måske ikke været her nu, så mange tak ”sagde jeg til piloten.
Det er gratis at oprette en konto