Det var en helt almindelig dag jeg husker det tydeligt. Jeg var på vej hjem til København fra en uges arbejde langt oppe i Svergie, vores pilot Stefan Rasmusen sagde hvis i kigger ud af vinduet om ti femten minuter så vil i kunne se Stockholm Svergie’s hovedstad.
Der nåede ikke at gå mere end fem minuter før hele flyet begyndte at ryste på en eller anden merkelig måde der ikke var til at forstå, altså det var ikke noget jeg havde prøvet før trodsalt havde jeg jo været med det her fly så mange gange,så kigger jeg op og ser den der lille lampe som viser om man skal tage sele på som nærmest er ved at blinke pæren i stykker så meget som den lyste, jeg tog så min sele på. Der gik ikke andet end to minuter så hørte vi Stefan i microfonen med en meget nervøs stemme sige i micrifonen ud til alle passagere ¨vi bliver nød til at foretage en nød landing¨
Alle gispede at skræk også mig selv jeg fik den her mærkelige følse af skræk i min mave den var så ubehagelig jeg havde aldrig prøvet noget på den måde.
Nok cirka et halvt minut senere sagde han i microfonen ¨er i klar har alle spændt jeres sele for det kan godt komme til at gøre lidt ondt det her¨ det sidste jeg husker er at det blev helt sort og jeg hørte det største brag jeg nogensinde har hørt og så blev det hele fuldstændig sort.
Det er gratis at oprette en konto