Flystyrt

Jeg sidder og venter i gaten på at der bliver klar til boarding, jeg har været i den svenske lufthavn Arlanda i Stockholm lige siden tidlig morgen så nu vil jeg bare hjem. Jeg kigger op på skiltet over boarding stedet, det lyser nu grønt. Jeg rejser mig, og går hen til køen. Jeg viser damen mit pas og billet, og går igennem den lange gang. Jeg er vist en af de sidste passagerer, for flyet er stort set fyldt. Jeg går over til mit sæde, og sætter mig. Ved siden af mig sidder en ung pige på ca. 20 år, hun sidder bare og hører musik. Efter 20 minutter, kan man høre kaptajnen fortælle at vi nu gør klar til start. Midt i kabinen står stewardesserne og viser os hvad vi skal gøre under nødlanding, jeg ignorerer dem bare og kigger ud af mit vindue. Udenfor er det eneste jeg kan se bare sne, helt hvidt. Vi er nu på startbanen og man kan høre at motorerne starter op. Jeg kigger rundt i kabinen, stort set alle sidder med lukkede øjne. Efter ti minutter i flyet kan man høre en mærkelig lyd ude ved den ene motor. Jeg kan mærke at den stille og rolige flyvetur, nu udvikler sig til et mareridt. Henne i den anden side af flyet, hører jeg en mand råbe ”fuck flyet brænder”, og med de ord ved jeg godt hvad der skal ske. Folk går i panik, de råber og skriger og gør situationen meget værre. Jeg tager min sikkerhedssele af og rejser mig op, jeg kan se hvordan folk sidder og virkelig bare er i panik. Det føles så urealistisk det hele, at jeg bare håber det er en drøm. Jeg sætter mig ned, pludselig begynder flyet at gå meget stejlt nedad. Fra højtalerne kan man høre at kaptajnen er begyndt at snakke, men jeg tror virkelig ikke folk lytter, de sidder i deres egne tanker. Flyet går næsten lodret ned og folk gør sig klar til nødlanding. Vi får at vide af kaptajnen, at vi nu er tusind meter over jorden. Først nu kommer iltmaskerne ned, jeg har aldrig før set sådan en i virkeligheden. Jeg tager den gule iltmaske på, og kigger så rundt for at se om nogle har brug for hjælp, det er der ikke, alle kan åbenbart godt finde ud af sådan en maske. Kaptajnen tæller nu ned i meter ”700, 600, 500, 400”. “Nu sker det” råbte jeg og ”bang” sagde det. Lige efter styrtet kan jeg simpelthen ikke tro mine egne øjne, jeg er i live, det samme er pigen ved siden af mig. Det er sindssygt koldt og flyet står i flammer, samtidig med at det sner. Jeg ser en mand rejse sig op, det samme gør jeg. Jeg kigger rundt og ser at flere begynder at bevæge sig. Alle bliver siddende i flyet, og kort tid efter kommer