Det var december måned i året 1991. Jeg havde været på ferie i Stockholm i omkring 7 dage, men sad nu i et lille, aflangt fly, på vej hjem til København. Om bord var der 123 passagerer inkl. mig selv og 6 besætningsmedlemmer.
Der lød et brag på venstre side af flyet. Motoren var sprunget, og flyet sank nu omtrent 10 m. Alle passagererne gik i panik, og de skabte hurtigt en klam uro, men jeg prøvede så vidt muligt at holde mig i ro, da det var sket for mig tidligere. Børn og mødre havde mange våde, løbende tårer ned af kinderne, mens deres mænd prøvede at trøste dem, men uden held.
Foran mig sad et ungt kærestepar. De havde nok været omkring 18-20 år gamle. Pigen sad helt stille, med lukkede øjne. Hun vågnede ikke. Hendes kæreste prøvede at vække hende, men hun blev liggende. Han råbte på hjælp. Jeg løsnede hurtigt min sele, og jeg bevægede mig hurtigt om til dem. Jeg havde set det før. Hun havde fået et anfald, som kunne bestå af chok og angst. Jeg prøvede at få kæresten til at falde til ro med et par spørgsmål. Hvad han hed, Hvor gammel han var, hvor lang tid de to havde været sammen og hvad hun hed. Han besvarede spørgsmålene godt, men ikke uden panik i sin stemme. Han rystede og stammede efter hvert enkelt ord. Hans navn var Mads, han var 19 år gammel, de havde været sammen, siden de begge var 15, hvilket vil sige i 4 år, og pigen hed Matilde. Mads blev ved med at råbe for at vække hende, men denne gang gav han hende også et par lussinger. Hun vågnede, og hun var meget smuk. Hun havde langt, lyst hår og hendes øjne var så blå og klare, at himlen så grå ud.
Det er gratis at oprette en konto