’Magt’ er et ord der bliver brugt hver dag, og i mange sammenhænge. Ordet er blevet brugt i flere hundrede år, og ordet er blevet mere brugt med tiden. Nogen vil sige, at USA har magt over resten af verden, og omtaler dem som en ’supermagt’. Når nogen har så meget magt, er det så alle os, der har afmagt, som har valgt at give dem denne magt? Hvad med skolebørnenes lærer? Hun har også magt over skolebørnene. Hvad så med folketinget? De har vel magt over skolelæreren. Er det virkelig nødvendigt, at vi er nødt til at have magt over hinanden, eller burde vi alle bare være lige? Måske burde vi slå igen over for disse magter, som tror, at de er bedre end os! Netop dette spørgsmål har forfatteren Jan Sonnergaard formentlig haft i baghovedet da han lavede den første novellesamling ”Radiator”(1997) i sin trilogi, hvoraf jeg har valgt at analysere to af novellerne med fokus på magt/afmagt.
I ”Historien om en und mand, der tvinges ind i et klædeskab, fordi et ubehageligt væsen bryder ind i hans kærlighedsliv på de mest umulige og ubelejlige tidspunker” (vil senere blive omtalt ”historien om en ung mand(…)) møder vi det nyforelskede par, Henrik og Lisbeth. Lisbeth har haft et forhold med en lærer, hvilket endnu ikke er helt afsluttet. Læreren kommer på besøg flere gange i troen om, at han stadig har et forhold med Lisbeth. Dette resulterer i, at Henrik må gemme sig i klædeskabet når læreren kommer på besøg, da læreren ikke må opdage ham.
Det er gratis at oprette en konto