Jan Sonnergaard er et navn, der er på alles læber lige for tiden, han debuterede i 1997 med novellesamlingen ›Radiator‹. Bogen var oprindelig ment som et oprør og en provokation mod vores danske såkaldte velfærdssamfund og de normale skrivenormer opstillede af professorer. Alligevel har bogen fået en ufattelig varm modtagelse af anmeldere såvel som af læsere, den er blevet erklæret bestseller af Gyldendal og har allerede solgt over 40.000 eksemplarer.
I bogen skildrer Jan Sonnergaard skyggesiden af glansbilledet Danmark i en række individuelle noveller fyldt med formmæssige og litterære eksperimenter. Dog bærer de alle præg af Jan Sonnergaards dels humoristiske, dels tragiske skrivestil. Overordnet omhandler de alle livet for diverse grænseoverskridende unge i 90’erne, med det fællestræk, at de er fra den socialt belastede underklasse i Danmark. Vi kender dem alle sammen. De ligger i rendestenene eller sidder på alle gadehjørner og drikker bajere, som gjaldt det livet. De virker utilregnelige og overholder ikke samfundets normer for ordentlig opførsel.
Sonnergaard bliver i sin novellesamling talerør for disse socialt svagere individer og beretter deres historier på en måde så flertallet kan identificere sig med dem.
»Det er den sorteste bog i mange år, derfor måske en af de sandeste i lange tider.«
Det er gratis at oprette en konto