Uddrag fra opgaven
Ude Jeg kan mærke øjnene, der bore sig gennem min ryg. Det sker hele tiden, men når jeg vender mig om, er der intet at se. Mads tror bare, at det er mørket. At det gør mig paranoid. Det må det jo næsten også være. Hvad ellers? Det er ikke kun nu i aften. Jeg har mærket forfølgeren i snart en uge. Vi er ude at gå vores daglige aftentur gennem skoven. Det er mørkt, men ikke helt mørkt. Lyset fra de store stjerner lyser gennem trækronerne, og ned på den kolde, fugtige skovbund. I starten var jeg meget opmærksom
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang