Nu begyndte han igen. Stakkels Mads var endnu engang blevet offer for Sebastians mobning. Det hele startede med en mild kommentar om hans tøjstil. Derefter udviklede det sig til en kommentar om hans kropsdele. Og nu kommenterede Sebastian alt hvad han kunne om ham. Det hele var jo også hans skyld! Han gik altid klædt i sort tøj. Han lignede en solsort med et menneskehoved. Hans personlighed var heller ikke bedre. Selvom jeg ikke rigtigt havde snakket med ham, så synes jeg bare at han var lidt for mystisk. Han havde ikke nogle venner. I frikvartererne sad han bare alene og kiggede op mod himlen. Han var ligesom en skygge. Man lagde ikke mærke til ham, men han var der hele tiden. Jeg vidste ikke engang hvorfor jeg bekymrede mig om ham. Jeg var jo en del af de seje elever og forholdsvis gode venner med Sebastian. Det var nok bare fordi, jeg ikke var hjerteløs. Stakkels Mads som jeg nu var begyndt at kalde ham. Jeg havde altid troet at han bare var denne her dreng som bare var blevet et offer for mobning, men det ændrede sig.
Det var en onsdag morgen i samfundsfagstimen. Vi skulle arbejde i grupper på to og jeg var endt i gruppe sammen med Stakkels Mads. Vi arbejdede uden at sige så meget til hinanden. Omkring slutningen af timen sagde vores lærer, at opgaven som vi var i gang med skulle afleveres på fredag. Da jeg gik til fodbold om tordagen, havde jeg kun mulighed og det var at lave det på den dag. Det værste var at jeg var tvunget til at arbejde sammen med Stakkels Mads. Jeg forklarede ham, at jeg kun havde mulighed for at lave det i dag. Først sagde at han nok skulle lave det hele og bare skrive mit navn på. Normalt ville jeg havde taget imod tilbuddet, men et eller andet sagde til mig, at han nok ville tage mig ved fusen. Derfor sagde jeg nej. Han tilbød efter, at vi kunne lave det hjemme hos ham.
Det er gratis at oprette en konto