a) Det kolloid-osmotiske tryk opstår fordi koncentrationen af kolloider er større i blodplasmaet end i væsken uden for blodkarrene. Det vil sige, at hvis koncentrationen af kolloider stiger, vil det kolloid-osmotiske tryk også stige. Det er derfor koncentrationen af kolloider der bestemmer det kolloid-osmotiske tryk. Størrelsen af det kolloid-osmotiske tryk over kapillærvæggen bestemmes af det vand der bliver presset ud af kapillærerne har et større tryk end det tryk som suger væsken tilbage. Det tryk opstår, da koncentrationen af proteiner ophober sig og den er større i blodplasmaet end i den væske, der er uden for blodkarrene. Blodplasmaet indeholder bl.a. store molekyler. Hvis det kolloid-osmotiske tryk er for lavt presses det ud af blodkarrene og danner ødemer, som er ophobning af væske i kroppen og hævelser.
b) Reguleringen af den perifere modstand sker i arterierne. Sammentrækningerne i den glatte muskulatur i arterier og arterioler skyldes af en øgning i aktiviteten i det autonome nervesystems sympatiske del. På denne måde bliver blodkarrenes diameter mindre og den perifere modstand vil øges, altså når blodkarrets diameter bliver mindre vil blodtrykket stige, da kraften hjertet pumper ud med ikke falder, vil blodtrykket stige, da kraften forbliver den samme og diameteren bliver mindre. Vores blodtryk bliver hele tiden registreret i et koordineringscenter i den forlængede rygmarv, og hvis blodtrykket bliver for lavt, bliver blodkarrenes diameter mindre, hvis blodtrykket så bliver for højt bliver diameteren større. Nyrerne er også med til at regulere blodtrykket ved hjælp af hormoner. Hvis blodtrykket falder vil disse hormoner, som er til stede, øge optagelsen af vand og salt og derved blodvolumen, derfor stiger blodtrykket.
Det er gratis at oprette en konto