Kør ikke men gå

Dansk analyse – tekst 2. – Ludvig Holberg – Kør ikke, men gå! 

  Ludvig Holberg – Kør ikke, men gå! (1750) Epistel 189, og er fundet i epistelsamlingen,  Tomus III.    Brevet var skrevet til de rige, og dem der kører i hestevogne.  Epistelen handler om Ludvig Holbergs mening til, at køre hestevogne i byens gader.    På linje 9 begynder han, at argumenterer for, at man skal gå i stedet for, at køre og, at man  skal gå hele året rundt. – side 72, linje 9 ­ ”Jeg råder alene fra den idelige og daglige brug,  såvel vinter som sommer, såvel udi ondt som udi godt vejr”.  Så argumenterer han for, at man ikke skal skamme sig ved at gå til fods, og kun gøre brug  af vogne i nødstilfælde: – side 72, linje 14 ­ ”Min mening alene er, at ingen bør skamme sig  ved at få til fods igennem en gade, når vejret er godt: ”Min mening er, at folk skal betjene sig  af vogne til fornødenhed, men ikke at gøre en almindelig mode deraf, som besværer og  inkommoderer en stads indbyggere”.______________    Han argumenterer endvidere for, at det er sundt, at gå i gaderne – side 73, linje 36 ­ ”Enhver  matrone ville ved denne sædvanes iagttagelse ved første åreladen finde forandring udi  hendes blod, og enhver jomfru, at hendes snøreliv mindre ville klemme end tilforn”.    I epistlen forsøger Holberg, som tidligere nævnt, at gøre mindre brug af vognen. Dette gør  han fordi han mener, at vejene vil blive mindre trængte, mere rene, samt mindre buldren på  vejene om dagen og om natten. Han forklarer endvidere, at den bedste måde, at få det gjort  i praksis ville være hvis de fine fruentimmer begyndte, at gå gennem gaderne, så resten af  byens indbyggere vil følges deres eksempel.    – side 73, linje 17 ­ ”Overtal hende først at trippe til fods igennem en stakket gade, for at  vænne sine fødder til gadestenene, og for at vænne andre til at se hende: siden igennem en  længere gade, og endelig fra én byende til en anden, for at overbevise alle vantroende, at  gadestenene er ikke så hårde og vanskelige at betræde, som foregives, men at  vanskeligheden har alene bestået udi de kælne og uvante fødder”.    Holberg forudser også problemstillinger ved hans forslag om, at mindske vognkørsel. Flere  kuske, hjulmænd, karetmagere, smede og medici vil bliver arbejdsløse. Dog vil hans forslag  fremme salget hos parykmagere, idet folk nu skal til at vise sig frem i gaderne. Han slutter  epistlen af med at bede om Herrens hustru mening om hans overvejelser.    Når man læser epistlen i dag, har Holberg stadig nogle gode pointer som vi sagtens kan  tage til os. Vores problem ligger i det massive co2 udslip vi udleder fra vores biler. I  oplysningstiden var det dog ikke co2 der var problemet, men hestenes efterladenskaber. –  side 72, linje 2 ­ ”Alene, at hun ikke bifalder, hvad jeg har skrevet om vognes afskaffelse,