Tag hvad du vil fra mig, nu har du forladt mig, hvorfor kan jeg ikke, få dig ud af mit hoved? tænker jeg. Jeg tager min trøje, og går. Ned til kardusen, og tager mig en fadbamse. Rundt omkring bardisken, og rundt i lokalet, sidder de sædvanlige daggængere. Carsten nede for enden af bordet, med sin irish coffee og sara med sin vildt irreterende, lille gøende puddel. Ved du hvordan føles, at den sidste der finder ud, af at låsen til hoved døren, er skiftet ud, er ens ægtefælle. Han var seriøst aldrig hjemme, altid ude at arbejde. Men sådan er det vel, at være gift med en politiker. "Hvad så"? siger Carsten. "Jeg sidder bare lige og nyder min øl, har næsten lige fået fri fra arbejde". Jeg har aldrig kunne holde karsten ud. Bare hans illelugtende stank, fra hans mund, efter han nok allerede, har fået en hel del at drikke, selvom klokken, kun lige er blevet fire. Også hans tøj, den gamle sweater, han har haft lige siden gud ved hvornår. En ting, man kan sige om den sweater, er at den lugter, som en kloak. Det mærkeligste af det hele, er at han altid var den bedste i sin klasse. Hvem kunne ha forestillet sig, at han ville ende op sådan her. En alkoholiker, der ikke engang, kan holde sin hygiejne, bare nogenlunde. "Carsten"? siger jeg. "Ja, hvad er der"? siger Carsten, med den hvæsende stemme, han har fået, efter sine mange års alkoholforbrug.
Det er gratis at oprette en konto