De første sætninger: den første betyder at livet er en hellig gave, som man kan sætte pris på. Og man kan ikke tillade sig at slå ihjel overhovedet, og frarøve dem deres gave, for at opnå egne behov.
(der er dem som er helte for sig selv (jeget i denne tekst) og som har nok i sig selv, og så er der dem som er helte for andre, og som har behov for andre som deres fundament)
Det hænger sammen, da jeget ikke har behov for at bevise at han har det godt, gør noget godt, for det ved han. (han får ting til at spire og ting til at gro ”grøntsagerne” evt. De mennesker han påvirker ved at være sig selv.)
Der er en rammefortælling i digtet som viser hvor lidt han egentlig laver, han egentlig syntes at verden vedrører ham og om hvor godt han har det i sin egen lille verden, også selvom han godt kan finde ud af at tænke store tanker. (når man er lille kan man sagtens tænke stort, Mens nogle store (kendte, vigtigt, hellige etc.) sagtens kan tænke småt (snæversynet)
Jeget i denne fortælling er sin egen, han har nok i sig selv, og har ikke brug for andre til at ”redde” ham.
Det er gratis at oprette en konto