Betegnelsen helt bringer en stolthed med sig. At betegne et andet individ som min helt kræver, at vedkommende har ydet visse ting, der har gjort stort indtryk på mig. Dette menneske ville, i min optik, skulle være fejlfrit og være en jeg ser op til samt beundrer. Det skulle være sådan, at jeg ikke ville kunne fungere foruden dette individ. Denne slags mennesker, der ønsker alt godt for andre, og vil gå ud ad sin vej for andres lykke og velbefindende, er dog sjældent set. Sommetider overvejer jeg, om det er alle mennesker, der opfatter helte på denne måde. Kan en helt også være ond, og stadig blive betegnet som en helt? Er heltebegrebet stadig centralt for det moderne menneske, eller har det mistet sin essens gennem årene?
Heltebegrebet har eksisteret siden det antikke Grækenland, måske endda langt forinden dette. I denne tid finder vi berømte helte som Achilleus og Odysseus.
Achilleus var en autentisk græker, han var tapper, stærk og usårlig. Alle disse faktorer gjorde ham til en form for superhelt. Han var en udødelig helt, med undtagelse af ét svagt punkt, nemlig hans hæl. Dette svage punkt kom af, at hans mor døbte ham i floden Styx, der er en, som de døde skal rejse over, når de skal til dødsriget. Idet hun døbte ham, holdt hun i hans hæl og dermed blev denne ikke døbt i floden.
Det er gratis at oprette en konto