Danmark som slavenation: mentalitet og slavehandel

Mentaliteten i Danmark har ændret sig meget gennem tiden. I dag kunne man aldrig finde på at udnytte andre mennesker, og tages deres liv fra dem, for at gøre dem til slaver. Dengang så man anderledes på det. Det er fordi ens syn på mennesker var anderledes end i dag. I dokumentaren ”vi bærer det i os” snakker nogle mennesker til en kvinde fra de dengang dansk vestindiske øer, om hvor fantastisk det ville være hvis vi købte dem tilbage. Hun blev helt chokeret over dette da den måde hun ser på den daværende situation, er meget anderledes fra hvad de tænker. Selvom kvinden ikke selv har oplevet slavehandlen, bor hun stadig et sted som stadig den dag i dag er påvirket af de daværende begivenheder. I Danmark dengang var mentaliteten jo bare, at sorte mennesker var slaver. Der var ikke noget med at have medlidenhed, for det var bare sådan det var. Ligesom man i dag har dyr i zoo man kan kigge på. Det med zoo er i dag også begyndt at blive en ting man diskuterer, men det er fordi mentaliteten ændre sig hos folk hele tiden. Dengang der var slavehandel, sendte man også slaver til Danmark, som blev udstillet i tivoli, hvor normale mennesker kunne komme ind og se på disse slaver, som var de en genstand. I dag kunne man aldrig drømme om det da man tænker på hvert enkelt individ. Victor Cornelins erindringer fortæller om hvordan man dengang tog små børn væk fra deres familier, her i blandt Cornelin selv, og sendte dem til Tivolis udstilling, og derefter lod dem blive i Danmark som forældreløse børn, uden nogen familie eller sproget selv. Også på de dansk vestindiske øer var der forfærdeligt. Hvis man var heldig, kunne man få lov at leve som fri efter et hvis antal år, hvis man ”vandt” rettigheden, eller kunne man arbejde til man døde. Dog ville disse slaver ende med at arbejde sig selv ihjel inden de fik deres frihed. Derfor var der mange som lavede marronage, altså hvor de stak af fra øen. Danskerne valgte derfor at sige at alle der lavede marronage, skulle bringes tilbage til øen død eller levende, for at vise at det var umuligt at slippe væk fra øen og slaveriet, lige meget hvor meget de prøvede. Slaver blev altså set som genstande fremfor individer. På den måde er det tydeligt at se hvordan mentaliteten har ændret sig. Bare tanken om hvad der skete dengang er forfærdelig, men det er fordi vi er vokset op i et samfund, hvor det at respektere alle mennesker som de er, er noget af det vigtigeste i vores samfund.