Uddrag fra opgaven
Frederikke Neergaard Bissen15-09-13 Hende han havde længdes efter.”hej røde” smilede det yderste sjælende papir. ”h..e..j” stammede kuverten frem, og samtidig plottede han sine meget røde fine kinder frem. Røde som i kirsebær rød, en flot mørkerød. Han følte sig en smule pinlig berørt, af sit nervøse hej og dermed også håbede på, at der ikke var nogen andre der hørte det, andet end hende selvfølgelig. Kuverten smilede skævt og nervøst, samtidig med han havde travlt med at undersøge vært et hjørne af skuffen, for at få bekræftet der var ingen der hørte det. Et lettet pust undslap fra kuvertens læber,
Få fri adgang for at læse hele teksten og downloade ubegrænset.
Få fri adgang