1 / 3 sider - klik for at bladre

Litteraturens steder: stedets betydning i nyere litteratur

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 3 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Litteraturens steder: stedets betydning i nyere litteratur er en dansk-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 3 sider (1.349 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 6. december 2016.

Denne opgave analyserer Mette Østgaard Henriksens artikel 'Jeg tror på stedet' fra 2009. Den redegør for Henriksens syn på stedets betydning i nyere litteratur, især i forhold til læserens evne til at relatere og genkende sig selv. Opgaven diskuterer, hvordan globalisering og sanselig beskrivelse af hjemstavnen påvirker læseoplevelsen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af en litteraturteoretisk artikel. Opgaven er velstruktureret og giver et godt indblik i emnet, hvilket kan inspirere andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • genkendelse
  • globalisering
  • hjemstavn
  • litteraturens steder
  • læserens relation
  • mette østgaard henriksen
  • nyere litteratur
  • stedets betydning

Litteraturens stederLitteraturen påvirker os alle på mange forskellige måder, og vi bliver konstant konfronteret med litteraturen enten ved at læse en bog eller se en film baseret på en bog. Hvis vi kan relatere til følelser og hændelser i litteraturen, vil denne have en stor påvirkning på os, men kan vi til gengæld ikke relatere, er det usandsynligt at vi vil læse eller se værket færdigt. Umiddelbart tænker man ikke over stedets betydning i litteraturen, men har dette en større betydning end vi tror? Mette Østgaard Henriksen er cand. mag. i dansk og filosofi og har skrevet artiklen ”Jeg tror på stedet”, udgivet i tidsskriftet Litteratursider i november 2009. Hun fremhæver her den store betydning af stedet i nyere litteratur. Henriksen mener at stedet har en stor betydning for hvorvidt forfatteren kan fange læseren, og hertil kommer hun med et eksempel med Per Petterson der har udtalt følgende: ”Det er vigtigt at være præcis i detaljen svarere end at forklare … Man lever i en slags præcision, og præcision skaber genkendelse”. Ifølge Henriksen betyder globaliseringen at vi vil mindes om vores rødder gennem litteraturen, og præcis derfor har stedet en så stor betydning i litteraturen. Henriksen opremser nogle forfattere, hvis værker er stærkt præget af stedet, og hvor der fokuseres på hjemstavnen. Blandt de opremsede er Helle Helle, Dennis Gade Kofoed, Erling Jepsen, der alle er gode anerkendte danske forfattere, og disse er altså bevis på at vi skal kunne relatere for at forstå, og vi skal kunne nikke genkendende til stedet der i disse forfatteres værker har en stor betydning. Henriksen påpeger ydermere at især vores sanser skal appelleres til i forbindelse med beskrivelsen af stedet: ”Før et menneske ser det stofstykke der er udspændt mellem to palmer og sætter det relation til egen krop .. er der ikke andet end et stykke stof mellem to palmer.” Stedet har altså en stor betydning for værket, og især en stor betydning for læserens evne til at relatere. En forklaring på at stedet har så central en rolle kunne være at langt de færreste bliver i deres hjemby, og det er nærmest forventeligt at de unge vil flytte væk. Nu flytter mange unge til storbyerne, og dermed kan det især for disse være rart at læse et værk som Helle Helles Rødby-Puttgarden, hvor der er fokus på provinsen. Selvom det ikke nødvendigvis er læserens egen hjemby, er der visse ting der går igen fra provins til provins, og dermed vil man kunne nikke genkendende til ting som det lokale sammenhold eller et faktum som at alle kender hinanden. Dermed vil læseren føle en form for tryghed, han eller hun vil føle sig hjemme i værket, og det vil måske bringe gode minder op der får læseren til at læse videre med en form for genkendelig ro. Personligt betyder stedet i litteraturen en hel del for mig, men det er umiddelbart ikke noget jeg før har lagt mærke til at det gør. Man kan tænke at et sted jo bare er et sted, men jeg må altså konkludere at stedet og beskrivelsen af stedet har en større betydning end som så.Er stedet detaljeret beskrevet kan der for mig ske en af to ting: Har jeg været på stedet før bringer det minder op, og det vil for eksempel være sjovt at tænke tilbage på den mand der sad på den beskrevne bænk eller børnene der legede på legepladsen. Omvendt, har jeg ikke været der, vil en god beskrivelse få mig til at føle at jeg er der sammen med personerne i værket, og jeg vil føle mig som en del af historien, hvilket vil få mig til at relatere til historien. Stedet betyder altså mere for vores evne til at relatere til værket end vi giver udtryk eller anerkendelse for at det gør.Et eksempel på et værk hvor stedet betyder en stor del er Michael Strunges ”Natmaskinen” fra digtsamlingen Vi folder drømmenes faner ud, 1981. ”Natmaskinen” handler om det Københavnske natteliv i 1980’erne. Det er tydeligt at Strunge føler sig alene og måske endda ensom i en stor flok af mennesker, og der er ikke en følelse af sammenhold eller at have lyst til at være social. Menneskerne er ganske simpelt for trætte efter en lang uge til at tage hensyn til hinanden, og derfor står de hver for sig til koncerten ”i trance og trang”. På mange måder undrer jeg mig over at Henriksen ikke nævner ham blandt forfatterne, da flere af hans digte har fokus på stedet, for eksempel hans digt om Berlin, hvor steder i byen er i fokus. I ”Natmaskinen” er bylivet beskrevet på en meget sanselig måde der får mig til at føle at jeg er til stede. Dermed er Michael Strunges ”Natmaskinen” et eksempel på at en god beskrivelse for mig betyder at jeg har en følelse af at være til stede, og i mange tilfælde en lyst til at være til stede. Selvom ”Natmaskinen” umiddelbart ikke er et hyggeligt digt, får jeg lyst til at være der, jeg får lyst til at være med i det overfladiske fællesskab på Rockmaskinen der svinder ud så snart koncerten er slut. For mig er netop dette digt af Michael Strunge på nuværende tidspunkt mit yndlingsdigt, da det beskriver det overfladiske fællesskab og det at være alene i en stor forsamling, men jeg tror ikke at dette havde været mit yndlingsdigt hvis ikke beskrivelserne havde været så gennemførte som de er. Det er ikke blot i litteraturen at stedet og evnen til at relatere spiller en stor rolle. I musik betyder stedet måske ikke helt så meget, da stedet ofte ikke nævnes i sange, men omvendt betyder det meget om man kan relatere følelsesmæssigt til sange. Går man for eksempel gennem et brud med sin kæreste, vil man kunne relatere til - og ofte dermed kunne lide - de mange sange der omhandler netop dette emne. Er man vred, vil man kunne relatere til sange hvor sangskriveren også har været vred. Omvendt kan man også associere en sang med et sted eller en følelse, hvis man har hørt sangen på et bestemt tidspunkt. For mig er en af disse sange Ed Sheerans sang ”Bloodstream” som jeg hørte ofte mens jeg var på ferie i Kroatien. Når jeg hører denne sang associerer jeg den med sejlture under solen i Kroatien og dermed med følelsen af glæde. At litteraturen kan få følelsen af sin hjemby og tryghed op i os, er den ikke alene om, igen er det også sådan i musikkens verden. Vi kender alle det, at høre en sang som vores forældre lyttede til mens vi var børn, og derfor får vi i et øjeblik følelsen af at være et ubekymret barn.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver