Jeg er kun en pige på 15 år, men alligevel planlægger jeg dagligt hvordan mit liv skal være. Ikke hvordan det er, men hvordan det skal være. Jeg har så mange planer om hvad der skal ske, hvad der skal gøres, laves, ses, opleves, at helt glemmer hvad der sker omkring mig. Jeg har jo, hvad jeg har brug for. Jeg har et hjem, en familie, en dejlig varm seng, mad til hver et måltid og penge er der altid, selvom du ikke arbejder i Danmark. I Danmark hjælper, de der har en god økonomi, dem der ikke så god økonomi. Vi bor i sådan et godt land, at hvis vi bliver arbejdsløse hjælper samfundet dig igen op på benene igen. I Danmark har vi det jo luksus, når man sammenligner med de fattige lande i Afrika. De kan knap nok forsørge deres egne familier, hvor vi, her, tænker på at købe den nye IPhone eller rejse til et nyt land i ferien.
Vi mennesker har behov. Fx behovspyramiden der går efter de fysiske behov og bygger sig op ad til spidsen ved selvrealisering. Vi, i Danmark, har jo opfyldt alle kasserne, men alligevel vil vi mere. Vi vil hele tiden have det næste efter det næste. Men vi har jo allerede fyldt behovspyramiden for at overleve, men alligevel bliver vi ikke tilfredse, som jeg skrev tidligere.
Det er gratis at oprette en konto