Krig er forfærdeligt, det tror jeg ikke, der er nogen, der vil modargumentere. Jeg synes ikke, det giver nogen mening at dræbe andre for at få sin vilje. Jeg kan ikke forstå, man ikke bare kan blive enige eller i det mindste bare acceptere, at der er forskel på mennesker. Jeg ved godt, det ikke er lige til, og specielt ikke, når der er 60.000 km og verdener til forskel mellem to lande og deres kulturer og traditioner og, at det i det hele taget godt kan være svært at finde frem til en løsning, når de to parter har hver deres meninger. Men det undskylder ikke at slå andre ihjel, det er der intet der gør. Igennem hele vores opvækst og opdragelse får vi at vide, at det er forkert at slå og, at vold ikke løser nogen problemer. Men krig er jo i virkeligheden bare, når de store børn slås. Jeg ved godt, at krig ikke altid er fordi to lande ikke kan enes, men oftest er det hvad der starter det hele, og så kommer der flere problemer til, i takt med at krigen trækker ud.
Soldater tager i krig for at skabe fred, nogle gange er det for at kæmpe mod terrorister. Men terroristerne mener, de kæmper for frihed, og frihed er også en form for fred. Fred inde i sig selv, og den fred kan gøre underværker. Når man har det godt inden i, har man overskud til at hjælpe andre, og når alle har overskud til at hjælpe andre, vil der langsomt blive fred i landet. Så alle kæmper for det samme, men på hver deres måde.
Det er gratis at oprette en konto