Vi kender næsten alle dette: En elev er den allerbedste i sin klasse. Han får stor ros, gode karakterer, respekt og flere lommepenge. Hans skole og lærere er stolte af ham, hans mor og far er stolte af ham og han stolt af sig selv. Alt går så godt for denne elev, måske for godt… En dag starter der pludselig en ny elev i klassen. En lille stille og genert fyr der er ligegyldig- eller det er han i hvert fald, indtil det viser sig at han er langt klogere end alle andre elever, altså er det ham der er klassens ”kloge Åge” nu. Hvilken frækhed! Bare at vade uforudset ind i klassen og svare rigtigt på alle stillede spørgsmål og til og med få tildelt nogle bøger beregnet til børn på højre niveau, så han ikke keder sig! tabernar!
Hvorfor er man tabernar, bare fordi man er klog. Hvorfor mon? Svaret er enkelt. Det er noget vi på dansk kalder ”misundelse”. Prøv at tænk, at du har været den mest intelligente elev i klassen og fået ros og respekt fra både lærere, elever og forældre, og lige pludselig kommer der en ny elev på skolen og tager alt hæderen, fordi han er meget dygtigere dig. Hvordan mon det føles for den tideligere ”dygtigste elev”? Det kan man hurtigt svare på. Denne elev, der nu er den næst dygtigste elev i klassen bliver psykisk anderledes. Hans forældre forventer at han får de bedste karakterer i klassen. Det er hans forpligtelse. En forpligtigelse han ikke har kunnet leve op til. Han har fejlet over for sine forældre og ikke mindst har han også fejlet over for sig selv. Alt dette skyldes en lille genert fyr, der lige pludselig er kommet ind i klassen. Hvis det ikke var for ham, den lille… ville den første elev stadig have været den bedste. Alle disse følelser af selvsvigt, uansvarlighed og at blive berøvet for en førsteplads sætter sig som en kæmpe last på den første elevs skuldre. En byrde der senere forvandler sig til misundelse og foragt for den ”nye kloge elev”. Denne misundelse får den nye elev til at virke som en tabernar for den næstdygtigste elev.
Det er gratis at oprette en konto